De kom med et optimistisk håb om at nå tredjepladsen og dermed Europa League til foråret.
Men Malmö FF forlod Madrid med ny viden om hvad international fodbold er.
Og ikke mindst: Hvem Cristiano Ronaldo er.
Portugiseren scorede fire gange i træk - slog et par rekorder, som han har for vane - og var en central skikkelse i 8-0-udklasseringen af svenskerne.
Efterfølgende handlede alting på pressemødet om Ronaldo. Om rekorder, om forlængelse med Real, om Ballon d'Or.
Og en lille bitte smule om Malmö FF.
Det sørgede Cristiano selv for.
Fortjener at vinde så stort
- Vi spillede en fænomenal kamp. Vi var stabile defensivt, og vi scorede på vores chancer. Jeg er glad for rekorden men også for, at mit spil bliver bedre for hver kamp.
Benitez tager revanche: Publikum må have nydt det her
- Det er tydeligt, at Malmø ikke er et specielt godt hold, men når vi spiller med denne intensitet, så fortjener vi at vinde med de her cifre, sagde Ronaldo.
Ydmygelsen er en tangering af den største sejr nogensinde i Champions League, Liverpools 8-0-basker over Besiktas i efteråret 2007.
I øvrigt med Rafael Benítez som cheftræner for The Reds...
- Jeg er stolt af holdet, og jeg håber, fansene nyder det, sagde den ellers noget pressede cheftræner ifølge AS.
- Forhåbentlig kan vi vinde Champions League en gang mere. Jeg er meget tilfreds med, hvordan vi har spillet hidtil i gruppespillet, sagde træneren.
Her går det helt galt for Malmö FF
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.