Annonce:
Annonce:

Ryger ud med et brag: Liverpool færdige i Champions League

Liverpool fik aldrig skovlen under Real Madrid, der har booket billet til Champions League-kvartfinalen

×
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Champions League

Det så næsten umuligt ud på forhånd, og det lykkedes da heller ikke Liverpool at komme tilbage fra et knusende 2-5-nederlag, da Real Madrid lagde græs til returopgøret i Champions League-ottendedelsfinalen onsdag aften.

Efter et 1-0-resultat på hjemmebane avancerer spanierne sikkert med en samlet sejr på 6-2 over englænderne til kvartfinalen i verdens fineste klubturnering.

Liverpool-manager Jürgen Klopp havde satset stort ved at smide fire offensive kort på bordet fra start.

Med Darwin Nuñez, Mohamed Salah, Diogo Jota og Cody Gakpo på banen samtidig skulle der tryk på kedlerne, men gæsterne havde mere travlt med at forsvare sig.

Real Madrid udnyttede sit åbenlyse overtag på midtbanen og spillede sig til flere gode muligheder, som kunne have sørget for en spansk pauseføring.

Annonce:

Havde det ikke været for en flot sprællende Alisson Becker i Liverpool-målet, havde Vinícius Júnior bragt værterne på 1-0 efter et lille kvarter, men brasilianeren brændte i duellen med sin landsmand.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: PIERRE-PHILIPPE MARCOU/Ritzau Scanpix
Foto: PIERRE-PHILIPPE MARCOU/Ritzau Scanpix
 

Fem minutter senere var franske Eduardo Camavinga tæt på med smukt langskud, men overliggeren var i vejen, og igen var marginalerne med Liverpool.

Real Madrid-defensiven var ikke usårlig, og Liverpool spillede sig da også til sporadiske chancer, men spanierne virkede generelt til at have begivenhederne under kontrol.

Igen i anden halvleg var Alisson stort set ene om at bevare Liverpools håb om avancement, men for at gnisten for alvor kunne tændes hos gæsterne, skulle der et mål til.

Det kom ikke. Klopps tropper ledte forgæves efter løsningerne, og i stedet satte Benzema to streger under den samlede spanske sejr.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: JAVIER SORIANO/Ritzau Scanpix
Foto: JAVIER SORIANO/Ritzau Scanpix
 

Angriberen var på pletten efter passivt forsvarsspil fra Virgil van Dijk og sparkede nemt Vinícius Júniors flade oplæg i nettet.

Benzema tog sig i samme sekvens til anklen og lod sig kort efter udskifte. Billetten til kvartfinalen var dog ikke i fare.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Så er hun alligevel dansker
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: