Så du det? Kamera fanger Ronaldos mystiske scoring

Cristiano Ronaldos udlignende straffespark diskuteres heftigt, efter at kameraer viser bolden hoppe inden den sparkes i mål

Cristiano Ronaldo syntes at have taget sit geni til et helt nyt niveau mod PSG, efter at have brugt en usædvanlig sparketeknik ved reduceringsmålet.

I ovenstående video kan man se, at den portugisiske angriber får bolden til at hoppe, kort før han skyder og sparker bolden forbi keeper Areola.

I begyndelsen blev der spekuleret i, hvorvidt Ronaldo ramte bolden med sin støttefod, men slow-motion af optagelserne viser, at han får græsset under bolden til at bevæge sig.

Selvom det måske lyder som tryllekunst, så fortæller Ronaldos tidligere holdkammerat i Manchester United, Rio Ferdinand, ifølge Daily Mail til BT Sport, at portugiseren af og til brugte teknikken, da han var i den engelske klub.

- Han plejede at fjolle rundt en gang i mellem under træning, hvor han viste teknikken, men ligefrem at gøre det i en kamp.

- Jeg siger ikke, at det var med vilje. Det er skørt, men jeg har set ham gøre det før.

Selvom reglerne siger, at bolden skal ligge helt stille ved et straffespark, så mener den tidligere danske topdommer Claus Bo Larsen ikke, at det er imod reglerne, at bolden hoppede inden skuddet.

- Han har ikke gjort noget forkert. Der er ikke nogen, der har rørt bolden, og det er det afgørende siger han til Ekstra Bladet.

Claus Bo Larsen noterer sig også, at det på ingen måde havde været muligt for dommeren at spotte boldens bevægelse.

- Dommeren havde ingen chance for at se det. Ikke en chance.

Han anerkender, at episoden ser mærkelig ud, men at der er en ganske fornuftig forklaring.

- Det ser mærkeligt ud, men i super-slow kan man se, at da hans venstre ben rammer græsset, som sikkert ikke helt plant, hopper bolden.

- Idet han træder ned i græsset, så giver det efter. Græs er ikke ligesom beton, det er mere blødt. Hvis man træder tæt på bolden på græs, så vil den løfte sig en smule.

Selvom det endte med at give Cristian Ronaldo en fordel, at bolden hoppede en smule, kunne det lige så godt være gået anderledes, fortæller Claus Bo Larsen.

- Hvis banen havde fået lidt mere vand, hvor han satte sin støttefod, så var bolden sprunget højere op, og havde den bare sprunget 8-9 milimeter længere op, så havde han ramt den helt skævt.

Ronaldos scoring på straffespark gjorde, at Real Madrid kunne gå til pause uden at være bagud. Samtidig var det også hans Champions League-mål nummer 100 for Real Madrid.

Dermed går han over i historien, som den første spiller til at nå så mange Champions League-mål for en klub.

33 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere