Så vild er han: Ronaldo sætter nye CL-rekorder

Cristiano Ronaldo er ikke til at stoppe. Efter tirsdagens hattrick har portugiseren nok engang sat nye rekorder i turneringen

Ronaldo har sat flere nye, imponerende Champions League-rekorder. (Foto: AP)
Ronaldo har sat flere nye, imponerende Champions League-rekorder. (Foto: AP)

Ingen kan længere være i tvivl om, at Cristiano Ronaldo er helt tilbage blandt de allerbedste spillere i verden, hvis han da nogensinde har været væk.

Tirsdag lavede Ronaldo hattrick for Real Madrid mod Wolfsburg og sendte sit hold videre til semifinalen. Og nok engang har den bjørnestærke topscorer sat nye rekorder i Champions League.

Angriberen har nu som den første og eneste i turneringen lavet tre hattricks i sæsonen. Ud over det, så er han den eneste spiller nogensinde, der kan prale af at have scoret 15 gange eller flere gange i to forskellige sæsoner. Rekorderne stopper dog ikke der.

Se også: Hylder hattrick-Ronaldo: 'Han er enestående'

Samtidig er han den spiller, der har scoret flest gange med hovedet, siden turneringen skiftede navn fra 'Mesterholdenes Europa Cup' til Champions League i 1992. Og han har endnu en imponerende rekord i sit skarpe skudsigte.

For hvis han scorer to gange til i semifinalen og i en eventuel finale, så slår han sin egen rekord for flest mål nogensinde på én sæson. Hans nuværende rekord lyder på 17 scoringer. Den satte han i sæsonen 2013/2014, hvor Real Madrid vandt sit 10 Champions League-trofæ.

Se Ronaldos konge-hattrick fra kampen mod Wolfsburg:

Fredag trækkes der lod til semifinalerne. Mon ikke Ronaldo håber, han og Real Madrid trækker Barcelona, hvis de altså går videre onsdag mod Atletico Madrid, for så kan portugiseren måske sænke sin værste rival og sætte nye rekorder.

58 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere