Sådan leverede FCK-spillerne: Robin toppede - to spillere floppede

Robin Olsen leverede afgørende redninger og sikrede, at afgørelsen først sker i returkampen næste onsdag i Parken

Drømmen og håbet om Champions League lever for FC København.

Men det skyldes udelukkende storspil af Robin Olsen i FCK-målet. Som så ofte før i sæsonen leverede han en præstation på et højt, internationalt niveau i det første playoff opgør til Champions League-gruppespillet.

Svenskerens præstationer betød, at FCK har samme udgangspunkt som efter det første opgør i sidste runde mod Vadar.

- 0-1 er ikke et ønskeresultat, sagde Ståle Solbakken før opgøret i Aserbajdsjan til Ekstra Bladet.

Men nordmanden kan helt sikkert leve med det spinkle nederlag oven på en kamp, hvor enkelte af FCK-spillerne slet ikke leverede varen i et stort betydningsfuldt opgør på internationalt niveau.

Youssef Toutouh og Andrija Pavlovic stod meget svagt i billedet på FCK-mandskabet, der ikke evnede at skabe særlig mange store, åbne målchancer.

Sådan præsterede FCK-spillerne i opgøret mod Qarabag, hvor seks er topkarakteren, mens 0 er bundkarakteren:

Karakterer-FCK Qarabag