Annonce:
Annonce:

Salzburg kører fast i Atléticos CL-fælde

Med et 0-2-nederlag til Atlético Madrid forlader Salzburg igen Champions League før knockoutkampene

Atletico Madrid forsvarede sig stærkt i den afgørende gruppekamp i Salzburg. Foto: Leonhard Foeger/Reuters
Atletico Madrid forsvarede sig stærkt i den afgørende gruppekamp i Salzburg. Foto: Leonhard Foeger/Reuters
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Champions League

For andet år i træk må danske Rasmus Nissen Kristensen og Red Bull Salzburg vinke farvel til Champions League før knockoutfasen.

Igen havde holdet indtil det sidste mulighed for avancement, men led et afgørende nederlag i sidste runde af gruppespillet.

Hjemme i Mozart-byen skulle Salzburg bruge alle tre point mod Atlético Madrid. Men trods jævn dominans gennem store dele af opgøret tabte østrigerne 0-2 efter spanske scoringer sidst i begge halvlege.

Hjemmeholdet leverede ellers langt henad vejen en fin præstation med masser af energi og mange afslutninger. Men kun få af de østrigske forsøg endte inden for målrammen.

Atlético Madrid, Champions League-finalist i både 2014 og 2016, er vant til at spille med ryggen mod muren. Og heller ikke denne gang var der nogen fine fornemmelser hos træner Diego Simeones spillere.

Annonce:

Spanierne forsvarede sig tålmodigt og ventede på muligheder på kontrastød eller dødbolde. Og det var netop efter et frispark, at holdet seks minutter før pausen scorede det mål, der reelt slog luften ud af Salzburg.

Yannick Carrasco sendte en skruet frisparksaflevering ind foran mål, hvor backen Mario Hermoso pressede sig foran Rasmus Nissen Kristensen og snittede bolden i kassen.

En sur udvikling for hjemmeholdet, og som tiden gik i anden halvleg, kørte østrigerne mere og mere fast i gæsternes forsvarsfælder.

Den sidste fantasi manglede, og det er et lidt atypisk kampbillede for et hold, der scorede ti mål i sine første fem kampe i turneringen.

Defensiven har generelt været Salzburgs store problem. Ingen hold har lukket lige så mange mål ind i dette års gruppespil.

Da Carrasco fire minutter før tid udnyttede et kontrastød til at score til 2-0, var det 17. gang i turneringen, at bolden lå i Salzburgs målnet.

Annonce:

Dermed går Atlético Madrid sammen med Bayern München videre fra gruppe A til ottendedelsfinalerne efter nytår. Salzburg bliver ligesom sidste sæson spist af med Europa League som trøstepræmie.

FCM-spillere i diskussion om straffespark

Økonomisk ekspert: Her famler Brøndby i blinde

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: