Salzburg og Nissen bag formidabelt bedrift

Red Bull Salzburg er klar til næste runde i Champions League efter 1-0-sejr over Sevilla på hjemmebane

Rasmus Nissen Kristensen startede onsdag aften inde for Red Bull Salzburg, da holdet sikrede sig videre deltagelse i Champions League efter en afgørende 1-0-sejr over Sevilla på hjemmebane.

Schweiziske Noah Okafor stod for kampens enlige mål.

Dermed ender den østrigske mesterklub på andenpladsen i gruppe G med ti point. Sevilla får i stedet chancen i 16.-delsfinalerne i Europa League som treer.

Det var utroligt jævnbyrdigt mellem de to mandskaber i kampens indledning, og det fortsatte sådan set halvlegen ud.

Begge hold kom frem til flere chancer, men de manglede hele tiden det sidste.

Fra anden halvlegs start var der mere spil med bolden på begge sider, men det var hjemmeholdet, der skulle lykkes med at tage føringen.

Stortalentet Karim Adeyemi bragte sig i en fri position i venstre side af banen, hvorfra han fandt en helt fri Okafor, der blot skulle sætte indersiden på det præcise indlæg.

Arbejdsbetingelserne blev efter føringsmålet gjort umådeligt svære for Sevilla, da holdet blev ramt af en udvisning.

Midtbanespilleren Joan Jordan havde i det 56. minut fået et gult kort for et hårdt frispark. Derfor endte det otte minutter senere med at være en dum beslutning, da han på ulovlig vis stoppede en østrigsk kontra.

Salzburg forsøgte at udnytte sit overtal til at udbygge føringen i den resterende del af kampen, men lykkedes ikke med det.

Thomas Delaney sad på bænken for Sevilla i hele kampen.

I gruppens andet opgør mellem Lille og Wolfsburg var der også en masse på spil. Her var det førstnævnte, som trak det længste strå med en sejr på 3-1.

Burak Yilmaz, Jonathan David og Angel Gomas scorede Lilles mål og sendte dermed holdet videre til knockoutfasen som etter i gruppen. Wolfsburg ender sidst i gruppe G.

I en af de øvrige grupper var der også en del på spil for flere hold.

Det ene opgør mellem Atalanta og Villarreal, der stod til at skulle afgøre andenpladsen i gruppen, blev dog udskudt grundet store mængder sne i italienske Bergamo. Derfor skal kampen efter planen afgøres torsdag.

Manchester United tog hjemme imod Young Boys. Her endte kampen 1-1.

Englænderne var allerede inden kampen sikret videre deltagelse i turneringen. Derfor fik resultatet ikke den store betydning.

Hør andet afsnit Ekstra Bladets nye podcast 'Agenterne' herunder eller i din podcastapp. I afsnittet fortæller vi om Daniel Aggers mange muligheder, da han var på toppen af sin karriere

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.