Se Agüero hattrick-straffe danskerklub

Sergio Agüero var på pletten tre gange, da Manchester City slog Borussia Mönchengladbach i Champions League

Premier League-klubben Manchester City fik onsdag aften en glimrende start på denne sæsons Champions League med en hjemmesejr på 4-0 over Borussia Mönchengladbach.

Den tyske klub havde danske Andreas Christensen på banen i hele kampen, mens Jannik Vestergaard sad på bænken i hele opgøret.

De to landsholdsspillere måtte se den argentinske angriber Sergio Agüero stjæle billedet med et hattrick. Han scorede to gange i den første halve time, hvilket reelt afgjorde kampen, og kronede indsatsen 13 minutter før tid.

Kampen skulle have været afviklet tirsdag aften, men voldsomt regnvejr gjorde det umuligt på dagen.

Da banen 24 timer senere var klar, var Agüero på pletten fra start. Efter ni minutter udnyttede han en perfekt aflevering fra Aleksandar Kolarov.

20 minutter senere udnyttede han et straffespark, efter udeholdets Christoph Kramer havde nedlagt Ilkay Gündogan.

City dominerede gennem hele kampen, men efter pausen dalede tempoet og Citys angrebslyst.

Alligevel lykkedes det at score til 3-0, da Sergio Agüero fuldendte sit hattrick. Kort før tid cementerede Kelechi Iheanacho til 4-0.

Med sejren kan Josep Guardiola fortsat fornøje sig over en perfekt start som Manchester City-manager. Klubben fører også Premier League med maksimum point for fire kampe.

I den anden kamp i gruppe C, der blev spillet tirsdag, sejrede Barcelona med 7-0 hjemme over Celtic.

TV: Se Agüeros hattrick her

Delaney trækker på skuldrene: Shit happens! 

Kanon Corner - du var et monster!

FCK gjorde det umulige - fik et point i undertal

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.