Se her! Sådan 'snød' målmand og bolddreng de danske mestre

APOEL-spillerne gjorde alt for at trække sekunder ud af kampen i onsdagens CL-opgør mod FC Midtjylland. Og cyprioterne fik stor (usportslig) hjælp af bolddrengene på stadion

Alle kneb gælder i jagten på en sejr.

Det er der nok mange spillere og trænere, der vil nikke genkendende til - især når der er meget på spil.

Og det var der i den grad for de danske mestre fra FC Midtjylland og APOEL fra Cyperen onsdag aften. Her havde cyprioterne de bedste kort på hånden før det andet og afgørende CL-opgør i Nicosia efter en 2-1-sejr over jyderne i den første kamp.

Det startede dog skidt for hjemmeholdet, da Erik Sviatchenko bragte danskerne foran allerede inden for de første minutter. Og tingene blev endnu værre, da cyprioterne efter en halv times spil blev reduceret til 10 mand.

Se også: FCM-direktør roser indsats efter CL-knockout

Men hjemmeholdet kæmpede med næb og kløer for at forhindre FCM i at score det andet mål i opgøret, som ville sende danskerne videre til næste runde i CL-kvalifikationen. Og det lykkedes for APOEL at holde jyderne nede på et mål - et resultat, der sendte cyprioterne videre.

Udover en heroisk indsats på banen brugte hjemmeholdets spillere også andre metoder for at holde midtjyderne fra deres mål - metoder, som nogle ville kalde usportslige - mens andre ville trække på skulderne og kalde det en del af spillet.

Bolddrengene på APOEL's hjemmebane var nemlig tydeligt blevet gjort opmærksomme på at trække tiden resten af opgøret, efter FCM var kommet foran, og APOEL havde fået smidt en spiller ud.

Se også: FCM missede groft i gaveboden

Bolddrengene holdt bevidst bolden længere tid til sig, når FCM havde indkast, og flere gange så man, at de med vilje kastede en ekstra bold på banen for at stoppe spillet.

I slutningen af opgøret blev seerne også vidner til en episode, hvor en af bolddrengene i samarbejde med APOEL's målmand var meget længe om at få sat spillet i gang.

Det bliver påtalt af kampens dommer Robert Madden, men efterfølgende blåstemplede APOEL's målmand bolddrengens usportslige aktion ved at give et tegn til ham bag om sin ryg.

Se episoden i videoen øverst i artiklen. I videoen nedenunder kan du gense FCM's lyn-mål, der dog for jyderne desværre ikke var nok til at sende dem videre til næste CL-runde.

32 kommentarer
Vis kommentarer