LEICESTER (Ekstra Bladet): Leicester mod FC København. Det er på mange måder en ulige kamp både på og uden for banen.
De regerende engelske mestre har bare så stor en økonomisk muskelkraft, så klubben befinder sig på et helt andet niveau end tirsdagens modstander.
For det første er spillerbudgettet mere end fire gange så stort. For det andet har klubben oprustet i sådan en grad efter mesterskabet blev sikret i sidste sæson. Når FCK sætter Superligarekord med at købe Andreas Cornelius for 27 mio. kr., er det småpenge i forhold til den muskelkraft, Leicester fører sig frem med.
Tre gange i løbet af sommeren slog klubben sin egen transferrekord. Først med købet af Nampalys Mendy til 117 mio. kr. i Nice, siden med angriberen Ahmed Musa til 144 mio. kr. og endelig blev der sat en streg under den nye økonomiske virkelighed, da Islam Slimani kom fra Sporting Lissabon for 270 mio. kr.
- For det beløb Leicester har brugt på Slimani, kunne de nærmest have købt en tredjedel af hele Parken. Det fortæller alt om forskellen på dem og os, siger William Kvist med et stort grin
Om den store forskel på de to klubbers økonomiske muligheder, tilføjer han:
- Leicester har efter mesterskabet forlænget kontrakterne med Schmeichel, Jamie Vardy, Wes Morgan og Riyad Mahrez. Det har helt sikkert betydet store lønstigninger og bragt dem i en helt anden liga. Men i forhold til konkurrenterne i Premier League, tror jeg stadig, at Leicester er blandt de mindste, siger William Kvist.
tv: Der var enorme huller i Leicester forsvar mod Chelsea. Kan FCK gøre det samme, som Eden Hazard gør her?
Schmeichel før FCK-møde: En hård modstander vi skal besejre
Leicesters danske scout: Jeg er sikker at vi slår FCK
FCK-duos vilde statistik: Har aldrig tabt sammen
Sådan er styrkeforholdet: Uovervindelige FCK mod mestre med problemer