Se van Gaals reaktion på Hernández' klodsede straffespark

Javier Hernández skal måske begynde at kigge sig om efter en ny klub - i hvert fald ser Manchester United-manager Louis van Gaal ikke ud til at være synderligt tilfreds med ham

'Nu er det nok!', 'Kan du se, hvad jeg sagde - han ER umulig' eller 'Hvorfor kan vi ikke bare sælge ham?'

Vælg selv.

Louis van Gaals blik til assistent Ryan Giggs afslørede på ingen måde, at han var tilfreds med angriber Javier Hernández, da mexicaneren skvattede i tilløbet og brændte et straffespark onsdag aften mod Club Brugge.

Ikke at det betød noget for udfaldet af kampen - Manchester United var allerede der med ti minutter igen sikkert i Champions Leagues gruppespil med 7-1 samlet - men managerens blik var ikke til at tage fejl af: Hernández er en umulius.

Se også: United smadrede Brügge - hattrick af Rooney

Umiddelbart efter brændte Hernández en enorm chance, og mon ikke, at van Gaal bare leder efter en mulighed for at sende 'Chicharito' til Tottenham, West Ham eller Torino, der efter sigende er klar til at købe ham.

Formentlig til en fornuftig pris. I hvert fald er han ikke van Gaals kop te.

Sidste sæson kunne hollænderen i hvert fald ikke bruge ham, og han blev derfor udlejet til Real Madrid, der sendte ham retur uden at benytte sig af en købsklausul.

Se også: Scholes revser United - men glemmer lige noget

Så nu er han i United-truppen, der mangler deciderede angribere efter afsked med Robin van Persie og Rademel Falcao.

Men efter at Wayne Rooney onsdag med et hattrick viste, at han i hvert fald stadig har mål i støvlerne, så er Hernández' tilstedeværelse pludselig ikke så nødvendig.

18 kommentarer
Vis kommentarer