Sensation: Her ryger Ajax-danskere ud af Champions League

Ajax er ude af Champions League, inden det er begyndt efter 2-3-nederlag mod Rapid Wien

Ajax er ude af Europa League (Foto: AP)
Ajax er ude af Europa League (Foto: AP)

De vandt Champions League i 1995, og de seneste fem år har man været fast inventar i gruppespillet.

I årets udgave af Champions League må man imidlertid kigge langt efter danskerklubben.

Her til aften røg Ajax med Viktor Fischer som eneste dansker i startopstillingen sensationelt ud af turneringen allerede tredje kvalifikationsrunde, hvor det efter 2-3 blev til et samlet nederlag på 4-5 til upåagtede Rapid Wien fra Østrig.

Se også: FCM missede groft i gaveboden

Efter 2-2 i udekampen lignede det ellers en formsag for Ajax at gøre tingene færdige hjemme i Amsterdam, men sådan skulle det ikke gå.

Ajax var allerede ved pausen bagud 0-2 på mål af gæsternes Robert Beric og Louis Schaub.

Ajax kom dog på ret kurs i anden halvleg, og det lignede forlænget spilletid, da Nemanja Gudelj, der afløste Viktor Fischer efter en time, med et kvarter tilbage udlignede til 2-2, og stadion brød ud i vild jubel.

Ajax var bagefter hele kampen mod Rapid Wien (Foto: AP)
Ajax var bagefter hele kampen mod Rapid Wien (Foto: AP)
 

Se også: Lukker øjnene: Alvorlige anklager mod Messi

Blot to minutter senere slog Rapid Wien imidlertid til igen, og så skulle Ajax vinde 4-3 for at gå videre.

Gassen gik af Ajax-ballonen, og selv ikke en indskiftning af Lasse Schöne med tre minutter igen hjalp noget, og Ajax er nu ude af Champions League, inden det er begyndt, mens man end ikke er sikre på at komme i Europa League.

Der venter Frank de Boers tropper en playoff-kamp for at komme i Europa League - det samme som FC Midtjylland skal igennem.

Se Ajax tænde håbet med kongemål:

9 kommentarer
Vis kommentarer