Sensationelt CL-vanvid: Liverpool i kæmpe fiasko

Liverpool blev sensationelt sendt hjem fra Champions League-kampen mod Røde Stjerne med et nederlag på 2-0

Foto: AP
Foto: AP

Champions League-gruppen med Liverpool, Napoli, Paris Saint-Germain og Røde Stjerne er igen helt åben.

Det er status efter tirsdagens tidlige Champions League-kamp i Beograd mellem Røde Stjerne og Liverpool.

Serberne gik fra banen med en sejr på 2-0 og ånder de øvrige hold i nakken før den sene kamp tirsdag mellem Napoli og PSG.

Angriberen Milan Pavkov sørgede med to fuldtræffere inden for den første halve time for, at Røde Stjerne vandt og bragte sig på fire point.

Det er to færre end Liverpool, som fortsat ligger på førstepladsen inden kampen i Napoli.

En sejr til manager Jürgen Klopps Liverpool-mandskab havde bragt Merseyside-klubben et stort skridt nærmere avancement.

Daniel Sturridge, der havde fået chancen fra start i stedet for Roberto Firmino, burde da også have bragt Liverpool på sejrskurs 17 minutter inde i kampen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Røde Stjerne havde en del af juble over i kampen. Foto: Paul Childs/Ritzau Scanpix
Røde Stjerne havde en del af juble over i kampen. Foto: Paul Childs/Ritzau Scanpix
 

Fem-seks meter fra mål tordnede han bolden over mål i fri position efter en halvkikset flugter fra Adam Lallana.

Afbrænderen blev dyr for Liverpool, for i den anden ende steg Pavkov brølstærkt til vejrs og pandede serberne i front kort efter.

1-0 blev til 2-0 efter en halv time. Igen med Pavkov i målscorerens rolle.

Røde Stjernes nummer ni driblede igennem Liverpool-forsvaret, og hans langskud kunne målmand Alisson Becker kun snitte på vej ind i målet.

Ude på sidelinjen trak Klopp på smilebåndet af Røde Stjernes anden scoring.

Liverpool sad på spillet og havde de fleste chancer. I anden halvleg slyngede Mohamed Salah kuglen på stolpen, og et mål til englænderne lå i luften.

Den kom dog aldrig, og en flok måbende Liverpool-spillere måtte se det overraskende nederlag i øjnene.

Sidste sæsons Champions League-finalister fra Liverpool møder PSG ude og Napoli hjemme i de to sidste gruppekampe.

Skuffede Liverpool-spillere. Foto: AP
Skuffede Liverpool-spillere. Foto: AP

Se også: For farligt: Stjerne udeladt af Champions League af speciel grund

Se også: Vilde planer lækket om europæisk super-turnering

Et hav af splinternye detaljer er blevet tilføjet til den seneste udgave af Football Manager. Foto: Sports Interactive. Sport og Spil Gør dig klar til søvnløse nætter: Sådan er det nye Football Manager

Robert Skov har været den helt store profil i FC København de seneste uger og henrykket tilhængerne i Parken med masser af mål. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Kom tæt på kanon-kongen Skov: Her er FCK-profilens hemmeligheder

Se også: Direktør svarer Ståle igen efter pokal-sviner: - Jeg kan ikke forstå ham

Se også: Tillykke med fødselsdagen - du er fyret!

32 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere