Real-stjerne skriver historie - men det er skidt

Real Madrids Sergio Ramos er nu den spiller i Champions Leagues historie, der har fået flest gule kort. Den rekord føjer han til en flot samling, der allerede tæller flest kort i klubben, i ligaen og på landsholdet

Sergio Ramos er rekordernes mand. Nu også med rekorden for flest gule kort i Champions League. Foto: AP Images
Sergio Ramos er rekordernes mand. Nu også med rekorden for flest gule kort i Champions League. Foto: AP Images

Sergio Ramos har alle dage været kendt som en hård hund, der har raget masser af både gule og røde kort til sig. Det har givet ham et par uheldige rekorder på den konto, og nu kan han så føje endnu en til samlingen.

Da han efter 23 minutter af onsdagens Champions League-kamp mod AS Roma begik frispark mod Steven NZonzi, fik han et gult kort for forseelsen. Det gule kort var nummer 37 i Champions League for den spanske forsvarsspiller, der dermed tager en ikke ligefrem eftertragtet rekord.

Indtil i går stod han lige med den tidligere Manchester United-legende Paul Scholes, der i sin karriere nåede at rage 36 gule kort til sig i verden fineste klubturnering. Da det kun er Ramos, der stadig er aktiv, var det da derfor også forventet, at han ville gå solo i toppen (eller måske bunden) af listen på et tidspunkt.

At tage rekorder for flest kort er nu ikke helt uvant for den 32-årige kaptajn for både Real Madrid og det spanske landshold. Han har samme rekord for flest gule kort i både sin klub Real Madrid, den spanske liga og i landsholdsregi.

Sergio Ramos med endnu et rødt kort efter en hård tackling på Lionel Messi. Foto: AP Images
Sergio Ramos med endnu et rødt kort efter en hård tackling på Lionel Messi. Foto: AP Images

Måske ikke helt overraskende gør det også, at han har raget en del røde kort til sig gennem karrieren. Også her holder han rekorden i den spanske liga med hele 19 styk. Og med en alder på kun 32 år, er det absolut ikke utænkeligt, at han kan udbygge alle sine mange rekorder i løbet af denne og de kommende sæsoner.

Se også: Topdommer: Derfor skulle Ronaldo IKKE have rødt

Se også: Juventus-træner efterlyser VAR efter Ronaldo-rødt

Se også: Liverpool-stjerne under anklage: Løj han i retten?

52 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere