Sevilla overrasker Liverpool trods uheldig Simon Kjær-fod

Sevilla med Simon Kjær var hårdt presset mod Liverpool, men kunne alligevel rejse hjem med point

Nej, nej, nej: Simon Kjær sparker bolden i eget net

13. sep 20:45 Liverpool - Sevilla FC

UEFA Champions LeagueStadion: Anfield, England Dommer: Danny Makkelie
Liverpool
2
2
Slut
Sevilla FC

Den engelske storklub Liverpool fik onsdag en skuffende start på Champions League-sæsonen, da det hjemme på Anfield blev 2-2 mod Sevilla i gruppe E.

Spanierne havde Simon Kjær på banen i hele kampen, men danskeren spillede en uheldig rolle med en afretning, der udløste englændernes 2-1-mål.

Det lignede sejrsmålet, men Sevilla kom tilbage og fik 2-2.

Bortset fra den omtalte situation spillede landsholdsanføreren en fin kamp. Den anden Sevilla-dansker, Michael Krohn-Dehl, sad på bænken i hele kampen.

Liverpool fik den værst tænkelig start på klubbens første Champions League-deltagelse i tre sæsoner. Efter blot fem minutter måtte keeper Loris Karius fiske bolden ud af sit net.

Sevilla spillede bolden godt rundt om feltet, og da Liverpool-forsvaret så ganske passivt til, kunne Wissam Ben Yedder skrabe et indlæg fra Sergio Escudero over stregen til 1-0.

Forsvarskiks giver Sevilla føringen: Se åbningsmålet her

Men Liverpool reagerede forbilledligt på dukkerten. Holdet angreb intenst, og det kastede flere chancer af sig i fortsættelsen.

Afkastet kom efter 21 minutter. Et mønsterangreb blev bygget op, og Roberto Firmino kunne i sidste ende udligne, da han satte foden på Alberto Morenos servering.

Otte minutter før pausen blev det 2-1 til Liverpool. Faktisk havde Sevilla brudt angrebet, men Mohamed Salah erobrede bolden tilbage nogle meter uden for straffesparksfeltet, men på uregelmæssig vis, mente spanierne.

Salah fik dog lov at fortsætte. Han sparkede resolut på mål og ramte Simon Kjær, så bolden ændrede retning og overrumplede Sergio Rico i målet.

Liverpool fik chancen for at udbygge fem minutter senere, men efter Sadio Mané havde fremtvunget et straffespark, sparkede Firmino på stolpen fra 11-meterpletten.

Firmino slæber bolden over stregen: Se 1-0-målet her

Sevilla kom godt ud til anden halvleg og havde her sin bedste periode i kampen. Her lurede udligningen.

Men Liverpool skulle snart vågne op og spille sig til flere gode chancer i den anden ende.

De blev dog ikke udnyttet, og så slog Sevilla til. Holdet tog et hurtigt indkast, og Joaquin Correa var kvik i opfattelsen, da han lige uden for feltet tog bolden smart med og beherskede den ind i hjørnet til 2-2.

Det fik Liverpool-manager Jürgen Klopp til at sende Philippe Coutinho på banen.

Han flirtede kraftigt med Barcelona i sommerens transfervindue, men det lod Liverpool-fansene til at have tilgivet i deres hyldest.

Han kunne dog ikke hjælpe Liverpool til et sejrsmål, da de helt store chancer udeblev i slutfasen.

I gruppens anden kamp spillede Spartak Moskva 1-1 ude mod Maribor.

Se også: Carragher til Ekstra Bladet: Liverpool-fans tilgiver Coutinho

Se også: Tidligere FCK-boss erstatter rekord-fyring i Premier League

Se også: 10 Champions League-spillere med yderst overraskende klubfortid

Alexandre Lacazette, som Arsenal har skrevet kontrakt med, er et af de 100 talenter på listen. Foto: AP Sport og Spil De var de 100 største talenter: Hvem toppede, hvem floppede og hvem endte i Superligaen?

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen