Skadesregn i Liverpool: Ukendt 19-årig kan få debut

Både Mohamed Salah og Roberto Firmino er ude mod FC Barcelona, og det betyder, at Rhian Brewster kan få debut for Liverpool

Rhian Brewster i aktion i en træningskamp for knap to år siden. Tirsdag aften kan den 19-årige angriber få sin rigtige debut for Liverpool. Foto: imago/Action Plus/ All Over Press
Rhian Brewster i aktion i en træningskamp for knap to år siden. Tirsdag aften kan den 19-årige angriber få sin rigtige debut for Liverpool. Foto: imago/Action Plus/ All Over Press

Liverpool har brug for fire mål, men hvem skal score dem…

Både Mohamed Salah og Roberto Firmino er ukampdygtige, og manager Jürgen Klopp må muligvis ty til en 19-årig debutant mod FC Barcelona.

Rhian Brewster er næppe et navn, der klinger hos den almindelige fan, men måske det er anderledes efter Champions League-semifinalen på Anfield tirsdag aften.

Ifølge Klopp er Brewster klar til at få debut, og han er med i truppen til kampen mod FC Barcelona.

- Ja, der er en stor chance for det. Det er næsten sikkert. Det er garanteret, svarede Jürgen Klopp på Liverpool Echos spørgsmål om, hvorvidt den 19-årige angriber ville være i kamptruppen mod de spanske mestre.

Liverpool er nede med 0-3 efter den første kamp på Camp Nou og har brug for et mirakel.

Det bliver dog uden de skadede Salah og Firmino, og i stedet ligner Shaqiri, Origi og Mané starterne helt fremme.

Det er dog ikke usandsynligt, at 19-årige Brewster vil blive kastet i kamp.

Han har det seneste år kæmpet med både ankel- og knæproblemer, men har de seneste uger imponeret Klopp under træningen.

- Dag for dag er han blevet bedre og bedre. Han har været i fremragende form de seneste tre-fire uger, men de andre spillere var der også.

- Men det er rart, at vi i en svær situation kan give ham en plads i truppen. Når du er på bænken, så har du en mulighed for at spille, sagde Klopp på mandagens pressemøde.

Brewster blev topscorer, da England vandt U17-VM i 2017, og Klopp er overbevist om, at den tidligere Chelsea-spiller har en lys fremtid på Anfield:

- Næste sæson vil han 100 pct. spille, og det ved han. Det har jeg allerede fortalt ham.


Mange Liverpool-fans havde nok håbet, at Klopp kunne komme med gode nyheder omkring Firmino og Salah, men ingen af dem når at blive klar til mødet med Barça.

Firmino, der kun fik de sidste 11 minutter på Camp Nou, er ude med en muskelskade, mens Salah udgik med en hjernerystelse i lørdagens 3-2-sejr over Newcastle.

- To af verdens bedste angribere er ikke klar, og vi skal score fire mål. Det gør ikke livet lettere, men vi vil forsøge at give vores Champions League-sæson en ordentlig afslutning.

Også Naby Keita er ude med en skade, og hverken Virgil van Dijk eller Alex Oxlaide-Chamberlain trænede mandag.

- Vi skal træffe mange beslutninger. Der er vores tredje kamp på seks dage, sagde Jürgen Klopp, der naturligvis vil have sæsonens sidste Premier League-kamp mod Wolverhampton i baghovedet.

Liverpool kan fortsat hente klubbens første Premier League-trofæ, men er afhængige af, at førende Manchester City søndag sætter point til ude mod Brighton.

Foto: Rafael Marchante/Ritzau Scanpix Intl. fodbold - 6. maj. 2019 - kl. 17:52 Rørt legende udskrevet: Har været meget heldig

Se også: Vanvittig scoring - uhyggelig spænding før sidste runde

Sport og Spil Superligaen Indefra: Komet kan gå i Laudrups fodspor

FCK har netop vundet klubbens 13. mesterskab. Nu skal københavnerne kæmpe for at holde fast i Robert Skov - og for at komme i Champions League. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Sådan er Ståles transferplan

6 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere