Skældte ud på Priske under kampen

Jürgen Klopp var ikke tilfreds med Brian Priskes gestikuleren efter et hårdt frispark i første halvleg

Jürgen Klopp og Brian Priske endte i en diskussion på sidelinjen efter en duel mellem Jordan Henderson og Jens-Lys Cajuste. Foto: Peter Byrne/Reuters
Jürgen Klopp og Brian Priske endte i en diskussion på sidelinjen efter en duel mellem Jordan Henderson og Jens-Lys Cajuste. Foto: Peter Byrne/Reuters

FC Midtjylland gik til stålet i tirsdagens Champions League-dyst mod Liverpool, som englænderne vandt 2-0.

Det danske mesterhold trak sig ikke ligefrem i duellerne, og i kampens første halvleg medførte det tre advarsler til gæsterne.

En af dem tilfaldt midtbanespilleren Jens-Lys Cajuste, som gik hårdt til Liverpool-anfører Jordan Henderson i en duel.

Det førte til en diskussion mellem FCM-træner Brian Priske og Liverpool-manager Jürgen Klopp på sidelinjen.

- Han følte, at jeg gestikulerede, at det var godt, at Jens lavede frispark. Jeg tror egentlig bare, at han var ude på at beskytte sine spillere, og det er helt fair, siger Brian Priske på et pressemøde efter kampen.

- Fra min synsvinkel handlede det mere om at hylde Jens for hans arbejdsindsats og hans aggressivitet, som jeg vidste, at vi fik brug for. Det var tydeligt for alle, at der var frispark og gult kort. Mere var der faktisk ikke i det.

Han tilføjer, at han ikke har snakket ud om situationen efter kampen med sin tyske kollega.

- Nej, det har jeg ikke lige, siger cheftræneren.

I et interview med TV3 Sport efter kampen nedtoner Klopp situationen og kalder det en 'misforståelse'.

Den succesfulde manager tilføjer desuden, at parterne fik talt om situationen i pausen, og at der er lagt låg på på episoden.

Jordan Henderson udgik i pausen, mens Fabinho blev skiftet ud efter en halv time med en skade.

I forvejen manglede Liverpool blandt andre den hollandske stjerne Virgil van Dijk, der er ude i længere tid med en knæskade.

Liverpool fører Champions Leagues gruppe D med seks point, mens FC Midtjylland er uden point på fjerdepladsen.

Ja, FCM tabte, men genvandt respekten for indsatsen mod Liverpool, mener Ekstra Bladets sportschef.Foto: Ritzau Scanpix/Phil Noble Allan Olsen Respekt, men gør det dog færdigt

Jürgen Klopp havde rosende ord til FC Midtjyllands præstation. Foto: Michael Regan/Ritzau Scanpix Champions League Jürgen Klopp overgiver sig: Respekt, FC Midtjylland

Er det en Lars Seier-drøm at tilknytte disse to herrer til Parken? Foto: Joachim Ladefoged/ Michael Fadi Al-Assaad / Ritzau Scanpix Sport og Spil FCK's store hovedpine: Hvor finder vi en sportsdirektør?

Brøndby IF og FC Midtjylland mødtes lørdag aften, hvor Flemming Østergaard befandt sig på tribunen. Foto: Teis Markfoged / 3point.dk Sport og Spil Hvad i alverden laver Don Ø på Brøndby Stadion?

34 kommentarer
Vis kommentarer