Skandalen du ikke så på tv

Ikke kun Europas topklubber jagter Haaland. Også en official var særdeles interesseret i hans underskrift

Foto: Phil Noble  /Ritzau Scanpix
Foto: Phil Noble /Ritzau Scanpix

En usædvanlig situation udspillede sig tirsdag aften efter kvartfinalen i Champions League mellem Dortmund og Manchester City.

En rumænsk linjedommer gik nemlig i spillertunnelen hen og spurgte den norske Dortmund-angriber Erling Braut Haaland om en autograf.

Den 20-årige målmaskine efterkom ønsket og underskrev et gult kort, som linjedommeren stod med, viser tv-billeder.

Mens Haaland underskriver kortet, kigger dommeren sig kort omkring.

Det er ikke normalt, at officials ved en kamp beder spillere om autografer. Det udtaler flere tidligere britiske landsholdsspillere til BT Sport.

- Man kan være fan. Men man kan ikke gøre det foran andre spillere, siger BT Sport-ekspert og tidligere britisk landsholdsspiller Owen Hargreaves ifølge BBC.

Haaland scorede ikke, men kom alligevel i fokus efter kampen mod Manchester City. Foto: Lindsey Parnaby/Ritzau Scanpix
Haaland scorede ikke, men kom alligevel i fokus efter kampen mod Manchester City. Foto: Lindsey Parnaby/Ritzau Scanpix
 

Det blev Manchester City, som trak det længste strå i kampen.

Premier Leagues tophold vandt 2-1, men først efter en scoring i den ordinære spilletids sidste minut af det 20-årige stortalent Phil Foden.

City-manager Guardiola havde efter kampen kun få bemærkninger til situationen med Haaland og linjedommeren.

- Måske er han fan af Haaland, sagde Guardiola efter kampen ifølge BBC.

- Måske var det til hans søn eller datter? Jeg har aldrig set det før. Men dommeren og linjedommeren havde ret og gjorde det godt i kampen. Det er alt, jeg har at sige.

Haalands underskrift er ikke blot eftertragtet blandt linjedommere.

Også Europas topklubber meldes særdeles interesserede i nordmandens underskrift.

Det var netop på et oplæg af Haaland, at Marco Reus scorede Dortmunds enlige mål i kampen.

Highlights: Se Haalands hattrick i Norges storsejr over Rumænien 11. oktober 2020

Tøffe: - EM er meget langt væk for ham

Eksperten: Her er den ubemærkede joker

Surmulede i Brøndby: Nu taler han ud om balladen