Annonce:
Annonce:

Skandaløse scener: Det skulle jeg aldrig ha’ set!

Fodboldfans i hundredvis blev nægtet adgang til Champions League-opgøret i Porto tirsdag aften. Nu fortæller en fan om de groteske timer

×
Inter sender Porto ud i mørket på ægte italiensk maner
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Champions League

Det skulle gerne være en fest at se en Champions League-kamp. Endda når turneringen når slutspillet i foråret.

Men tirsdag aften var ingen fest. I hvert fald ikke for de hundredvis af fans, der endte med at gå glip af FC Porto-Inter på Estadio Do Dragão i den portugisiske storby.

Som kampen skred frem, begyndte der at dukke videoklip og billeder op af situationen udenfor stadion på diverse sociale medier, og de afslørede, at folk stod så tætpakket, at man uvægerligt får associationer til stadiontragedier tidligere i fodboldhistorien.

Set i det lys synes det mirakuløst, at der ikke var en eneste fan, der kom til skade.

Fik at vide, at det var forkert
Det portugisiske medie A Bola har talt med en unavngiven fan, der beretter om situationen:

Annonce:

- Jeg kom en time før kampstart og skulle være kommet ind ad port 21, men jeg fik at vide, at det var forkert, selvom det stod på min billet. Jeg skulle hen til nr. 19. Fint nok, jeg gik hen til port 19. Jeg var i god tid.

Her fik han imidlertid at vide, at nr. 19 kun var for Inter-fans, hvilket fik ham til at tro, at han ved en fejl havde købt en billet til udeholdets fanafsnit.

- Da jeg gik op ad trapperne (udenfor stadion) blev der mere og mere proppet med mennesker. Et utal af Inter-fans blev nægtet adgang, selvom de havde billetter. De fik at vide, at de stod ved den forkerte dør. Da var kampen i gang, og ingen fik nogle forklaringer, siger han.

Politiet til stede hverken kunne eller ville hjælpe, forklarer han.

- Så så jeg noget, ingen bør se, når de skal til en fodboldkamp. Fra øverste afsnit blev en ung Inter-fan smidt ned i menneskemængden af en politimand, hvilket fik de mange Inter-fans til at råbe og skrige. De brød sig ikke om det.

'Det var forfærdeligt'
Fanen endte med at nå selve indgangen, men hér fik han at vide, at han skulle tilbage til port 21.

Annonce:

- Så godt som alle fik samme nedslående besked, at de skulle til en anden indgang. Da jeg omsider kom tilbage til port 21, så jeg, hvordan de skubbede folk væk og lukkede dørene, selvom der stod mange, mange FC Porto-fans med rigtige billetter.

Vedkommende valgte derpå at tage hjem.

Han er ikke overraskende stærkt kritisk overfor både FC Porto og UEFA.

- Det var forfærdeligt organiseret. Både af FC Porto og UEFA. Jeg er ikke sikker på, hvem jeg skal pege finger ad.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Margrethe mangler mio. - vi må hjælpe
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: