Skandinaviens bedste: I dag er de bedre end FCK

Nicklas Bendtners exit har forvandlet Rosenborg i en sådan grad, at der bør bygges en statue af Rosenborgs træner, mener tv-ekspert

Foto: Ole Martin Wold/NTB Scanpix/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Ole Martin Wold/NTB Scanpix/Reuters/Ritzau Scanpix

I foråret lå Rosenborg sidst i den norske Eliteserie, og den nye træner Eirik Horneland var på vej mod fyring.

Nu er klubben klar til sidste kvalifikationsrunde før Champions League, og det som eneste skandinaviske hold efter både svenske AIK og danske FC København er færdige.

- Akkurat i dag kan vi kalde Rosenborg Skandinaviens bedste hold, men jeg tror nok, at FCK eller er nogle hak foran, siger den norske tv-ekspert Jesper Mathisen til norsk TV2.

- Jeg tror, at det smager rigtig godt, og jeg har set en del Rosenborg-fans, der har hoveret på sociale medier, da først AIK og siden FCK røg ud.

Gediminas Mazeika og Victor Nelsson kigger på straffesparkspletten. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix FC København - 14. aug. 2019 - kl. 11:17 Mudderpletten alle taler om: - Det var meget mystisk

Så sent som i maj spillede Rosenborg stadig som ligaens dårligste hold, og i juni stod tv-eksperten stadig forrest i koret af kritikere, der ville have Rosenborg-træneren fyret.

- Hvis Rosenborg kommer i Champions League, så er det næsten sådan, at jeg rejser op til Lerkendal og bygger en mini-statue af Horneland ved siden af Nils Arne Eggen.

- Hvad han har leveret er historisk godt. Det er blevet meget hårdere at komme i Champions League nu.

- Hvis Rosenborg klarer det nu, så bliver det ekstremt hårdt for andre norske hold at tage guld i Eliteserien de næste år. Rosenborg får så mange penge ind, at de vil være i en klasse for sig, siger Mathisen.

I de kommende uger venter to opgør mod kroatiske Dinamo Zagreb om en plads i Champions League-gruppespillet, og selv ved nederlag er man klar til gruppespil i Europa League, og det vil være nordmændenes 18. gruppespil på 25 år.

ROSENBORGS 18 GRUPPESPIL
19/20 - Europa League/Champions League
18/19 - Europa League
17/18 - Europa League
15/16 - Europa League
12/13 - Europa League
10/11 - Europa League
08/09 - UEFA Cup
07/08 - Champions League
05/06 - Champions League
04/05 - Champions League
02/03 - Champions League
01/02 - Champions League
00/01 - Champions League
99/00 - Champions League
98/99 - Champions League
97/98 - Champions League
96/97 - Champions League
95/96 - Champions League

Det kan blive svært nok for Rosenborg at slå Dinamo Zagreb...

Sport og Spil Husker du Superliga-legenden Peter Madsen? Her er han i dag

Jamil Fearrington har slået sig ned i Brønshøj, hvor han både bor, arbejder og spiller deltidsfodbold i den lokale klub. Foto: Mogens Flindt Sport og Spil Fra FCK-talent i Tottenhams søgelys til 2. division i Brønshøj

En af årsagerne til Rosenborgs pludselige succes i denne sæson kan være, at Nicklas Bendtner er helt ude af truppen.

- Bendtner var et problem på Lerkendal. Han var et problem i træningsmiljøet og et problem på banen, siger den norske tv-ekspert.

- Han bidrog med meget, meget lidt. Mange af kampene for Rosenborg skyldes kun, at han hedder Nicklas Bendtner og tjente det, han gjorde.

Han peger på, at Alexander Søderlund er en langt bedre angriber for Rosenborg, og at udfrosningen af Bendtner har styrket kollektivet i klubben.

Siden Bendtners seneste optræden for Rosenborg 28. april i 0-3-nederlaget mod Molde har klubben vundet otte af 12 kampe i ligaen og tre af fire kampe i Europa.

Rosenborg har i Champions League-kvalifikationen slået hviderussiske BATE Borisov og slovenske Maribor ud, mens kroatiske Dinamo Zagreb altså venter i sidste runde før gruppespillet.

I Eliteserien har man forladt sidstepladsen og er med 13 kampe tilbage oppe som nummer fem med fem point til bronzen og ti point til Bodø/Glimt på førstepladsen.

Se også: Midt i klubjagt: Bendtner fester i Danmark

Nicklas Bendtner får opbakning fra Rosenborgs officielle fans. Foto: NTB SCANPIX/Ritzau Scanpix Skandinavien - 8. jul. 2019 - kl. 10:21 Kræver fyring: - Vi elsker dig, Bendtner

Se også: Sviner Bendtner: - Han er ligeglad!

Rosenborg er brændt inde med Nicklas Bendtner, der næppe er så brandvarm, som klubben gav udtryk for i maj. Foto: Lars Poulsen/Polfoto Skandinavien - 30. jul. 2019 - kl. 12:03 Persona non grata i hele verden: - Bendtner er en skandale

210 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere