Slagter Barça-stjernerne: En likvidering!

Barcelona-aviserne er ubarmhjertige i deres kritik af den spanske storklub efter det enorme nederlag til suveræne Bayern München

Lionel Messi og Barcelona blev kørt rundt i manegen af Bayern. Pinlige 8-2 sluttede det. Foto: Ritzau Scanpix
Lionel Messi og Barcelona blev kørt rundt i manegen af Bayern. Pinlige 8-2 sluttede det. Foto: Ritzau Scanpix

Lionel Messi og alle Barcelona-stjernerne blev udraderet af Bayern München med hele 8-2.

Barcelona-avisen Sport slagter FC Barcelona efter det pinlige exit.

'Bayern likviderede Barça'.

'De latterligjorde dem til nye ekstremer. Barça skrev den mørkeste side i deres historie i Lissabon. Alt, hvad der kunne gå galt, gik galt. Et Champions League-hold knuste et ungdomshold', skriver avisen.

Den anden store sportsavis i Barcelona - Mundo Deportivo - er også nådesløs i deres kritik af Barcelona-mandskabet efter den totale nedsmeltning.

'Historisk latterlige Barça i Champions League!', lyder overskriften.

Foto: Mundo Deportivo
Foto: Mundo Deportivo

Avisen skriver: 'For tredje år i træk blev Barça historisk latterliggjort i Champions League. Da det så ud til, at det ikke kunne blive værre end i Rom og på Anfield, blev det meget mere ydmygende. Bayern knuste Barça med rungende 8-2'.

'Ydmygelsen er catalanernes mest smertefulde i mange år'.

Tidligere Barcelona-spiller Gary Lineker var efter godt en halv times spil allerede ude med riven. Her var Barcelona bagud 1-4, og det blev kun meget værre.

'Årh, gud. FC Barcelona er en total rodebutik', skrev han på Twitter.

Efter kampen var Preben Elkjær i Champions League-studiet på TV3+ bekymret for spansk fodbold.

- Man er nødt til at tage hatten af for, hvad Bayern præsterer i aften. Det er en ny måde at spille fodbold på. Tiki-taka er en saga blot.

- I aften blev lyset lidt slukket for spansk fodbold. De skal genopfinde sig selv, sagde Preben Elkjær.

Lugter af en fyring
Med det gigantiske nederlag er sædet brændende varmt under Barcelona-cheftræner Quique Setién.

- Der er nogle beslutninger, som allerede er taget, og andre som vi tager de næste dage. Offentliggørelser vil komme fra næste uge, siger FC Barcelonas præsident Josep Maria Bartomeu til klubbens hjemmeside.

Quique Setién kan inden længe være fortid i storklubben. Foto: Rafael Marchante/Ritzau Scanpix
Quique Setién kan inden længe være fortid i storklubben. Foto: Rafael Marchante/Ritzau Scanpix
 

Århundredets sejr
I tyske medier flyder det over med rosende ord til suveræne Bayern München.

Bild skriver: 'Bayern ødelagde Barça med otte mål. Århundredets sejr'

Foto: Bild
Foto: Bild
 

Også Kicker konstaterer knastørt tyskernes dominans i Champions League-kvartfinalen.

'8-2! Bayern ydmyger Barça og er velfortjent i semifinalen'

Foto: Kicker
Foto: Kicker

I semifinalen møder Bayern München enten Manchester City eller Lyon, som spiller lørdag aften.

AC Horsens - 14. aug. 2020 - kl. 19:12 Rekordsalg: Dansk stortalent til Ajax

Der er ikke ligefrem opløftende toner fra forretningen bag FC København
Foto: Liselotte Sabroe/ Ritzau Scanpix Sport og Spil Bombe under FCK: Imperium kan kollapse

Fotos: Stoyan Neno/Reuters, Albert Gea/Ritzau Scanpix, Tottenham og Glyn Kirk/Ritzau Scanpix Sport og Spil Monsterlønninger - de er Danmarks bedst betalte

54 kommentarer
Vis kommentarer