Smadrer giganten: Liverpool videre med Mané(r)

Liverpool er klar til Champions League-kvartfinalen efter en flot 3-1-sejr over Bayern München. Især Sadio Mané strålede for englænderne

Otte hold er fundet til kvartfinalerne. Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen, giver her en kort Champions League-status. Producer: Martin Lorentsen

Èn af de aftener. En af de europæiske aftener.

Sådan betegner Liverpool og klubbens fans selv de stunder i klubbens historier, hvor alt spiller på den største europæiske scene. Og det gjorde det endnu engang denne aften.

Det var måske ikke en af de smukkeste sejre, men effektivt og imponerende var det nu alligevel.

For med 3-1-sejren i München er englænderne klar til Champions League-kvartfinalen. En ganske flot bedrift, efter at det første opgør sluttede 0-0 i Liverpool.

Magisk Mané
Det var Sadio Mané, der i den grad var manden, Liverpool kunne regne med mod Bayern.

Efter en lille halv time strålede Liverpools offensive profil Sadio Mané, mens Bayerns tyske keeper Manuel Neuer tog sig en blunder af de bemærkelsesværdige.

Sendt af sted i dybden vendte Mané sig køligt og elegant rundt og snørede Bayerns keeper Manuel Neuer, da han chippede bolden flot ind til Liverpool-føring.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

Det var nydeligt, det må siges, men Neuer lignede bestemt ikke den bedste udgave af sig selv i situationen. Langt fra.

Bayern München kom tilbage kort før pausen, da Joel Matip rettede et Bayern-indlæg ind i eget net. Målet kom efter en periode, hvor Liverpool havde været i førersædet. Hvor man fornemmede, at de kunne give hjemmeholdet dødsstødet.

Men koncentrationen glippede et kort sekund for englænderne, og så stod de der igen. Tyskerne. Men det blev de ikke ved med.

Bomstærk general
For først var det Virgil van Dijk, Liverpools bomstærke forsvarsgeneral, der headede Liverpool endegyldigt videre med sit 2-1-mål.

Sammen med Joel Matip pakkede han desuden Bayerns stjerneangriber Robert Lewandowski fuldstændigt sammen, og så skadede det bestemt heller ikke, at Mané satte tyk streg under sin overlegne indsats med endnu et hovedstødsmål.

3-1-sejren var helt på sin plads.

Der trækkes lod til Champions League-kvartfinalerne på fredag.

Se også: Blev til grin i CL-finalen: Nu betaler klub ikke hans løn

Øland om racisme mod PL-dansker: Det skal frem i lyset

Se også: Ekstra Bladet afslører: Klub-VM kan splitte europæisk sammenhold

163 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen