Snyd med lodtrækning? Kolde og varme kugler, come on!

Mindst seks gange har der været råbt snyd i forbindelse med Champions League-lodtrækninger, og Sepp Blatter har indrømmet snyd i Europa, men Niels-Christian Holmstrøm kan ikke se, hvordan proceduren skal ændres

Niels-Christian Holmstrøm tror ikke på Sepp Blatters afsløring af lodtrækningssnyd i Champions League (Foto: Lars Poulsen)
Niels-Christian Holmstrøm tror ikke på Sepp Blatters afsløring af lodtrækningssnyd i Champions League (Foto: Lars Poulsen)

REAL MADRIDS MODSTANDERE I CHAMPIONS LEAGUE
2011: 1/8 - Lyon - 1/4 Tottenham
2012: 1/8 - CSKA Moskva - 1/4 APOEL
2013: 1/8 - Manchester United - 1/4 Galatasaray
2014: 1/8 - Schalke - 1/4 Dortmund
2015: 1/8 - Schalke - 1/4 Atletico Madrid
2016: 1/8 - Roma - 1/4 Wolfsburg

Mange fans har brokket sig over Real Madrids nemme modstandere til 1/8-finaler og kvartfinaler i Champions League og et kig på modstanderne siden 2011 afslører da også, at der er langt imellem besøg på Bernabeu fra de helt store hold.

Med Sepp Blatters chokmelding om, at han har været vidne til lodtrækningssnyd i Europa flere gange gennem årene, så har spekulationerne omkring favorisering af visse storhold fået nyt liv.

Men hvad skal man egentlig lægge i Blatters afsløring? Ikke ret meget, mener Niels-Christian Holmstrøm, der sidder i arbejdsgruppen hos European Club Association, og som repræsentant for FC København har været til utallige lodtrækninger.

- Snyd ved lodtrækninger er en vandrehistorie, som har været der, lige så længe som der har eksisteret lodtrækninger, men den historie har den senile herre måske først opdaget nu, og hvem tror på ham? Han har været fuld af løgne i årevis, siger Holmstrøm til Ekstra Bladet.

Men hvad nu, hvis Blatter har ret denne gang?

- Kolde og varme kugler? Come on, altså..., siger Holmstrøm.

- Jeg synes, at jeres egen tv-kanal burde prøve at komme nogle plastickugler i koldt og varmt vand i et kvarters tid og stille dem i projektørlys i et kvarters tid, og se om man stadig kan mærke forskel, siger Holmstrøm.

- Når jeg ser lodtrækninger, så ser jo aldrende mennesker, der kæmper med at skrue nogle kugler fra hinanden, og det har de altså stort besvær med. Det er ikke fordi, jeg tror, at alle i hele verden er uskyldige, men det her er noget fis, siger Holmstrøm.

 

Lodtrækningen til semifinalerne i Ekstra Bladet Cup i dag. Nogle nationen!-medlemmer antyder, at Poul Madsen snød, men se selv videodokumentationen. (Foto: Jesper Stormly Hansen) nationen Mistanke om snyd i Ekstra Bladet Cup

Gennem årene har adskillige fans spekuleret i diverse former for snyd i lodtrækninger til Champions League og andre europæiske turneringer. Selvom mange fans føler, at de store klubber er heldige med lodtrækninger, så er utilfredshed med lodtrækningens udformning ikke noget, der diskuteres i ECAs arbejdsgruppe.

- Hvad skulle man ændre? Det er jo bare et tv-show. Jeg ved ikke, om det er bedre i DBU, hvor de står og trækker sedler op ad en høj hat. Så kan du jo sige, at der er forskel på papirtykkelsen, så de kan mærke forskel på rugt papir og glitterpapir, siger Holmstrøm.

Han giver i det hele taget ikke meget for, at Blatter peger fingre af Europa.

- En hver kan hurtigt finde ud af, hvad hans motiv til at sige det nu er. Sjovt nok kritiserer han jo ikke FIFAs lodtrækninger, og de foregår jo på samme måde som UEFAs, siger Holmstrøm om Blatter, der sidste år blev smidt ud som FIFA-boss, mens den nye FIFA-præsident er Gianni Infantino, der tidligere stod for UEFA-lodtrækningerne.

- Har Blatter nogensinde udtalt sig om det, mens han var præsident? Hvis han indrømmede disse skurkerstreger, mens han var præsident, så ville det vise mere format, siger Holmstrøm.

- Manden har travlt med at svine alle og andre til og fremstå uskyldig, men det er han ikke, siger Holmstrøm.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar til Blatters beskyldninger fra det danske medlem i UEFAs eksekutivkomité Allan Hansen, men foreløbig uden held.

Her kan du se tv-klippet med det seneste eksempel på mistanke om lodtrækningssnyd. Javier Zanetti holder hårdt fast i kuglen med Real Madrid, og drejer så de øvrige kugler rundt for synets skyld.

Jerome Valcke hiver et - ukrøllet - stykke papir med England op af bowlen. (Foto: SPO) Landsholdsfodbold Var VM-lodtrækningen svindel?

David Moyes føler sig unfair behandlet. (Foto: AP) Premier League Moyes: Lodtrækningen er snyd

Liverpools Peter Crouch og Arsenals Kolo Toure kommer som forudsagt i et internet-forum til at stå over for hinanden i Champions League. (Foto: AP) Intl. fodbold Fusk-rygter plager CL-lodtrækning

Sådan ser kuglerne ud, når der trækkes lod (Foto: AP)
Sådan ser kuglerne ud, når der trækkes lod (Foto: AP)

Niels-Christian Holmstrøm var hurtig til at love Jesper Bank en million kroner, da sejleren var i gang med at vinde OL-guld i 1992, men i dag griner Bank lidt af episoden, for han har aldrig fået pengene (Foto: Torben Stroyer) Anden sport OL-helt: Holmstrøm skylder mig en million

19 kommentarer
Vis kommentarer