Sov på betongulv og arbejdede i marken: Nu spiller han Champions League-finale

Dani Alves har vundet 34 trofæer i sin professionelle karriere, men livet har ikke altid været nemt for Juventus-spilleren

Foto: Antonio Calanni/AP
Foto: Antonio Calanni/AP

Den 34-årige brasilianer Dani Alvez har haft en glorværdig karriere, der har budt på næsten 700 professionelle kampe, 45 mål og 34 titler – heriblandt tre Champions League trofæer.

Men livet har ikke altid været nemt, og i et indlæg på The Players Tribune skriver Alves om Barcelona og sin barndom.

- Før jeg tog til Juventus, gav jeg bestyrelsen i Barcelona et løfte: I vil komme til at savne mig. Jeg mente ikke som spiller, men de ville komme til at savne min energi.

- De ville komme til at savne, hvad jeg havde at byde på i omklædningsrummet, og de ville savne blodet jeg ofrede, hver gang jeg trak trøjen overhovedet, skriver forsvarsspilleren.

I april spillede Dani Alves imod sin tidligere klub Barcelona. Det var en helt speciel oplevelse for ham Foto: Emilio Morenatti/AP
I april spillede Dani Alves imod sin tidligere klub Barcelona. Det var en helt speciel oplevelse for ham Foto: Emilio Morenatti/AP

Når han forbereder sig til en kamp, nøjes han ikke med at studere sin modstander. Lige før kampstart stiller han sig foran et spejl med lukkede øjne, og så begynder hans liv at passere revy.

- Jeg er 10 år gammel. Jeg ligger på en betonseng i familiens lille hus i Juazeiro i Brasilien. Madrassen er ikke tykkere end min lillefinger. Huset lugter af våd jord, og det er mørkt udenfor. Klokken er fem om morgenen, og solen er ikke stået op endnu, men jeg skal hjælpe min far på gården, før jeg skal i skole, skriver Alvez

Brasilianeren kunne løfte endnu et trofæ, da han med med Juventus vandt klubbens sjette mesterskab i streg Foto: Antonio Calanni
Brasilianeren kunne løfte endnu et trofæ, da han med med Juventus vandt klubbens sjette mesterskab i streg Foto: Antonio Calanni

Dani og broren hjalp deres far med at sprøjte frugttræer til med kemikalier, der skulle holde insekter væk. De konkurrerede om, hvem der var den bedste arbejdsmand, og vinderen fik lov at bruge familiens eneste cykel resten af dagen.

- Hvis jeg ikke vandt cyklen, så skulle jeg gå 19 kilometer i skole. Gåturen tilbage ville være endnu værre, fordi den lokale fodboldkamp så ville starte uden mig. Så jeg løb de 19 kilometer tilbage og direkte ind på banen.

- Men hvis jeg vandt cyklen, så kunne jeg få nogle piger. Jeg kunne samle dem op på vejen og tilbyde dem et lift til skole. I 19 kilometer ville jeg være den sejeste. Så jeg arbejdede røven ud af bukserne.

Lørdag kan Dani Alves vinde sin fjerde CHL-titel Foto: Antonio Calanni/AP
Lørdag kan Dani Alves vinde sin fjerde CHL-titel Foto: Antonio Calanni/AP

Som 13-årig er Dani Alvez kommet på et fodboldakademi. Han bor på en sovesal med 100 andre drenge. Hans far har dagen inden købt ham et sprit nyt sæt fodboldtøj, men efter en enkelt dag er det blevet stjålet.

- Jeg er på mit værelse, og jeg sulter. Vi træner hele dagen, og der er ikke nok mad i lejren. Der er en, der har stjålet mit tøj. Jeg savner min familie, og jeg er på ingen måde den bedste spiller. Ud af 100 er jeg måske nummer 51, hvis man ser på færdigheder.

- Jeg lover mig selv, at jeg ikke vil tage tilbage til gården, før jeg har gjort min far stolt. Det kan godt være, at jeg er nummer 51, men når det kommer til gåpåmod, så skal jeg være nummer et eller to. Jeg skal være en kriger. Jeg skal ikke hjem igen ligegyldigt hvad, skriver verdensstjernen.

Lørdag aften kan den brasilianske kriger endnu engang slå sit navn fast, når Juventus spiller mod Real Madrid i Champions League-finalen i Cardiff. Det bliver den fjerde gang den tidligere Barcalona-spiller Dani Alves spiller med i sådan en, og første gang han for hans nye klub fra Italien.

Målmanden, der har haft en fantastisk karriere, har i aften muligheden for at vinde sit første CHL-trofæ:  Se også: Buffon før finalen: Jeg føler mig som en lille dreng  

Forud for lørdagens finale brag, er der bekymrede miner i Madrid: Se også: Real-stjernen bekymret inden CL-finalen  

Topløs model er blevet uhyre populær efter besøg i fodboldprogram: Se også: Jøsses! Juve-sild går topløs i TV-show

Real Madrid overmatcher Juventus på finalehistorik

Real Madrid og Juventus tørner lørdag aften klokken 20.45 sammen i sæsonens Champions League-finale i Cardiff.

De to klubber har igennem historien været hyppige finaledeltagere i Mesterholdenes Europa Cup og siden Champions League, og her kan spanierne bryste sig af den markant bedste statistik.

Real Madrid har vundet 11 finaler og tabt blot tre, mens Juventus har vundet to og tabt seks. Her er en oversigt over deres finaler:

* Real Madrid:

1956: Real Madrid - Stade de Reims 4-3

1957: Real Madrid - Fiorentina 2-0

1958: Real Madrid - Milan 3-2 efter forlænget spilletid

1959: Real Madrid - Stade de Reims 2-0

1960: Real Madrid - Eintracht Frankfurt 7-3

1962: Benfica - Real Madrid 5-3

1964: Inter - Real Madrid 3-1

1966: Real Madrid - Partizan 2-1

1981: Liverpool - Real Madrid 1-0

1998: Real Madrid - Juventus 1-0

2000: Real Madrid - Valencia 3-0

2002: Real Madrid - Bayer Leverkusen 2-1

2014: Real Madrid - Atlético Madrid 4-1 efter forlænget spilletid

2016: Real Madrid - Atlético Madrid 6-4 efter straffesparkskonkurrence

* Juventus:

1973: Ajax - Juventus 1-0

1983: Hamburger SV - Juventus 1-0

1985: Juventus - Liverpool 1-0

1996: Juventus - Ajax 4-2 efter straffesparkskonkurrence

1997: Borussia Dortmund - Juventus 3-1

1998: Real Madrid - Juventus 1-0

2003: Milan - Juventus 3-2 efter straffesparkskonkurrence

2015: Barcelona - Juventus 3-1

9 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere