Ståle: Det er næsten pinligt, hvor dårligt Delaney sparker

Spillerne var mere skuffet end jeg var i pausen, sagde den norske triumfator, der hele tiden var tryg ved sit mandskab i Champions League-sejren

PARKEN (Ekstra Bladet): Et af de mere alvorlige snitsår FCK’erne har fået i Europa er hjemmebane-nederlaget til Club Brugge tilbage i 2014.

4-0 vandt belgierne dengang i Europa League, men den lussing fik Ståle Solbakken hævnet godt og grundigt på en fantastisk tirsdag aften for FCK.

Cifrene de samme – bare vendt om - og surmuleri vendt til rendyrket jubel. Over resultatet, over spillet, men selvfølgelig også over Thomas Delaneys monster-mål.

- Jamen, det er næsten pinligt, hvor dårligt Delaney sparker og jeg har trænet ham i ti år.

- Han har jo ikke noget skud, storgrinede Ståle Solbakken, der i dagens anledning havde skiftet den sædvanlige træningsdragt med et skarpt jakkesæt.

Og han måtte lige svare på det efterfølgende spørgsmål også: Hvem har så det dårligste skud. Claudemir eller Thomas Delaney?

- William Kvist, lød det prompte svar. Ledsaget af et højlydt norsk grin...

Kæk Cornelius: Jeg snupper det næste straffespark

Selvfølgelig var han pavestolt over anfører Delaneys gudekasse og og over den udvikling den kommende Werder Bremen-spiller har været igennem.

Men han var faktisk også stolt over, den måde hans hold greb kampen mod Club Brugge an på.

- Vi laver for mange tekniske fejl og for dårlige dødbolde i første halvleg, men vi spiller dem rigtigt. Med den rigtige tålmodighed. I anden halvleg fik vi elimineret de tekniske fejl og selvom vi blev sat i gang af et heldigt mål, så havde jeg hele tiden fornemmelsen af, at vi gjorde det rigtige.

- Spillerne var i hvert fald mere skuffede end jeg var i pausen, sagde Ståle Solbakken og fortsatte.

- Min erfaring sagde mig, at de ville slå større sprækker som kampen gik, så vi nok skulle få vores muligheder.

- Da vi så kommer på 1-0 på selvmålet, jamen så har vi 12-15 minutter, hvor spillerne løfter sig og vi maser dem. Skal man tale om en magtdemonstration, så foregår den i de 12-15 minutter, sagde Ståle Solbakken, der ikke var meget for at gribe snakken om en mulig kvalifikation via første eller andenpladsen.

- Der er jo to gange Leicester og Porto – og det kan bliver alt fra nul til fem-seks point. Bliver det til nul point, jamen så er vi ude. Vi må holde os skadesfri og friske, men der er masse af svære opgaver endnu.

Lars.jpg 

Selvom FCK altså er kommet godt fra land både i Superligaen og Champions League, så var der også en løftet pegefinger fra Ståle Solbakken.

- Marginalerne for danske hold, der skal have succes i Europa er bittesmå og det er ikke den rigtige vej at spille 2000 superligakampe før jul….

- Kig på Brøndby som har 13-14 fantastiske spillere. Hvis de skulle have spillet i Europa, så havde det kostet dem dyrt, tror jeg. Eller AaB eller FCM.

- Vi har lidt flere penge og har en lidt bredere trup, men også for os kræver begge opgaver utrolig megen forberedelse. Det gælder også mod Viborg som vi møder næste gang. Vi kan jo ikke bare rejse rundt og trække en startopstilling op ad hatten. Vi bruger faktisk mange kræfter på det, lød debatindlægget fra Ståle Solbakkens mund.

Delaney efter drømmemål: Det var svar på tiltale til Ståle

Dog stadig mere muntert end hans kollega Michel Preud'homme. En slagen Club Brugge-træner

- Niveauet i Champions League er for højt for os. Kig på de to kampe. Vi har indkasseret syv mål, så lige nu er niveauet for højt for os. Vi har brug at vokse som hold, sagde Preud'homme, der også stod i spidsen for det Club Brugge-mandskab, der vandt 4-0 i Parken.

- Dengang spillede vi den perfekte kamp og i denne kamp scorede FCK på det rette tidspunkt. Får du det første mål, så er meget nemmere. Men FCK er vokset og talentet er stort på dette FCK-mandskab.

- I har mødt både Leicester og FCK. Hvordan vil du sammenligne de to hold, der mødes i næste runde?

- Det bliver en hård kamp. Det bliver en kamp med to hold i 4-4-2, I vil se en masse dueller, mange hårde infights og en masse standardsituationer.

En kamp FCK - og ikke mindst Ståle Solbakken - virker klar til.

Ny Schmeichel-succes: Pas på dem her, FCK

Tak for tordenstøvlen, Thomas! 

Første mål i 11 måneder: Bendtner scorer

Wauw - se alle FCK's kasser i 4-0 sejren her

Top-klasse af FCK: Her er de flotte karakterer 

Eksklusivt: United-stjerner afslører deres første Ronaldo-møde

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.