Ståle revser nyt CL-format: Det er farligt

FCK-træneren er ikke imponeret over UEFA's nye struktur for Champions League, som han mener kommer til at gå ud de danske hold

Ståle Solbakken er lang fra tilfreds med at UEA har gjort det sværere for danske hold at kvalificere sig til Champions League. Foto: Sergio Perez/Ritzau Scanpix
Ståle Solbakken er lang fra tilfreds med at UEA har gjort det sværere for danske hold at kvalificere sig til Champions League. Foto: Sergio Perez/Ritzau Scanpix

Tirsdag bekræftede UEFA, at de har ændret i formatet på Champions League. Fremover vil der være 26 hold, der er direkte kvalificeret til gruppespillet, hvilket betyder, at der kun er seks pladser tilbage at spille om.

Tidligere har der kun været 22 hold, som har været direkte kvalificeret, men fordi de fire største lande har fået en ekstra plads i gruppespillet, så bliver det sværere for mindre nationer at kvalificere sig til den prestigefyldte turnering.

Danmark er blandt de nationer, som får svært ved at få en plads i Champions League, og i FC København er man ikke tilfreds med de nye ændringer.

- Vi er ikke glade for ændringen. Det er ikke fedt at nåleøjet bliver mindre, siger Ståle Solbakken til VG.

Vinderne af det danske mesterskab træder ind i det, som UEFA har dømt 'Champions Route', hvor de møder de andre mesterhold, der ikke har en direkte billet til Champions League-gruppespillet.

Til gengæld får alle hold, der ikke kvalificerer sig til Champions League, mulighed for at kvalificere sig til Europa League. Det imponerer ikke den norske træner, der mener, at ændringen betyder et større hul mellem de bedste klubber og dem i kategorien under.

- Forskellen mellem de bedste og næstbedste bliver større og større, og det kan gå ud over de mindre nationer.

- Jeg tror det er farligt at gøre vejen længere for de små nationer, sådan at Champions League bare bliver for eliten. Men det er den vej det peger, og det har det gjort længe.

De kommende danske mestre skal efter ændringen igennem fire kvalifikationsrunder for at nå det forjættede land. Det er en runde mere, end hvad de skulle igennem i denne sæson.

De træder ind i første kvalifikationsrunde, hvorefter der venter dem otte kvalifikationskampe, hvis de går hele vejen til Champions League.

Se også: Revolution i DBU -'blodbad' i bestyrelsen

Se også: Se skrækfotoet: Dansk verdensmester i ondt styrt

80 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere