Stærk dansker bedst i Champions League

Den danske Celtic-spiller Erik Sviatchenko topper efter denne uges Champions League-runde listen over spillere med flest vellykkede bolderobringer

Selvom det uafgjorte 3-3-resultat i onsdagens Champions League-opgør mellem Celtic og Manchester City ikke umiddelbart antydede, at én af rundens aller stærkeste bolderobrer skulle findes i netop den kamp, så er det dog alligevel så sandt, som en statistik nu kan slå fast.

For med hele syv bolderobringer i samme kamp lander den 24-årige Erik Sviatchenko nu på en samlet førsteplads over spillere med flest vellykkede, defensive indgreb for Champions League-turneringens anden runde.

Det skriver HITC Sports.

En flot præstation fra den velspillende dansker, som kun Javier Mascherano fra Barcelona og Thiago Alcántara fra Bayern München kunne gøre kunsten efter.

57478774.jpg 

Og den imponerende indsats er blot endnu et bevis på, at den dygtige midterforsvarer, der i januar 2016 skiftede fra FC Midtjylland til de skotske mestre fra Celtic, virkelig har fundet sig til rette i Skotland, og at han samtidig besidder de rette kompetencer til at kunne begå sig på internationalt top-niveau.

Er Celtics fans bedre end Liverpools? Vurder selv, hør her hvordan Celtic-supporterne synger 'YNWA'

Derfor er det da også værd at bemærke, at Sviatchenko trods de fine præstationer ikke er at finde i landstræner Åge Hareides landsholdstrup, som netop er udtaget til de to kommende VM-kvalifikations kampe mod Polen og Montenegro.

En trup, der i forvejen ganske rigtigt er godt besat på de bagerste, centrale pladser med navne som Andreas Christensen, Jannik Vestergaard, Simon Kjær og Mathias Zanka Jørgensen. Men ikke desto mindre må Erik Sviatchenko fremover nok medregnes som en seriøs kandidat til Hareides forsvarskæde.

Næste udfordring for Celtic i Champions League bliver mod en anden danskerklub, nemlig tyske Borussia Mönchengladbach, som altså har to af Sviachenkos direkte konkurrenter til de eftertragtede landsholdspladser på holdkortet: Andreas Christensen og Jannik Vestergaard.

Celtic ligger lige nu på tredjepladsen i Gruppe C med et enkelt point efter to kampe.

Se Raheem Sterlings selvmål for City...

Massiv UEFA-hyldest til FCK: Dominerer rundens CL-hold

Danskere tæt på CL-sensationer: Sådan bliver de bedømt i udlandet

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.