Stjerner står til skideballe: Fik særligt besøg inden CL-brag

Flere Dortmund-spillere fik besøg af en frisør i London inden kampen mod Tottenham onsdag aften, og det bliver nu påtalt

Velfriserede Dortmund-spillere ærgrer sig efter en Tottenham-scoring. Foto: Ritzau Scanpix
Velfriserede Dortmund-spillere ærgrer sig efter en Tottenham-scoring. Foto: Ritzau Scanpix

Dortmunds spillere fik ørerne i maskinen på Wembley Stadium onsdag aften, da de tabte med 0-3 til Tottenham i den første af to Champions League-ottendedelsfinaler.

Men nogle af spillerne fik rent faktisk også flyttet ørerne dagen inden, og det har affødt kritik i Tyskland efter den dårlige indsats mod Christian Eriksen og co.

Flere tyske medier har således kunne fortælle, at et ukendt antal spillere ladede op til kampen ved at få besøg af en frisør i London dagen inden kampen. Et besøg, der ikke bliver opfattet som den allermest seriøse optakt til en vigtig kamp.

Dortmunds administrerende direktør, Hans-Joachim Watzke, anerkender historien, men afviser dog trods alt, at frisørbesøget havde betydning for kampens udfald.

- Det havde ingen indvirkning på holdets præstation. Der er sportslige årsager til vores nederlag, og vi er nødt til at analysere dem, lyder det fra direktøren til BILD.

Alligevel kan Dortmund-spillerne se frem til at stå skoleret. Klubben gider ikke lignende negative sidehistorier efter nederlag i fremtiden.

- Det er klart, at nederlaget resulterer i et kritisk billede af frisørens besøg i medierne. Og derfor vil Michel Zorc (sportsdirektør, red.) og Sebastian Kehl tale med spillerne om det, siger Hans-Joachim Watzke.

Den tidligere Dortmund-spiller Sebastian Kehl fungerer i dag i en administrativ rolle omkring holdet.

Der er returopgør mellem Dortmund og Tottenham i Tyskland 5. marts, hvor Thomas Delaney og holdkammeraterne skal levere et mindre mirakel, hvis de skal avancere til kvartfinalen i Champions League.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Se også: Fyret fra storhold efter hård doping-dom

Se også: Store United-problemer før nøglekampe

Gordon Banks leverer sin berømte mirakelredning på Pelés hovedstød ved VM 1970. Foto: Popperfoto/Getty Images Sport og Spil Historiske hænder: - Han var en legende og mit idol

10 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere