Storkampe i CL-kvartfinaler

Chelsea møder Real Madrid i Champions Leagues kvartfinaler, hvor Manchester City skal op mod Atlético Madrid

Chelsea slog i sidste sæson Real Madrid ud i Champions Leagues semifinaler. Foto: Toby Melville/Reuters
Chelsea slog i sidste sæson Real Madrid ud i Champions Leagues semifinaler. Foto: Toby Melville/Reuters
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Champions League

Den forsvarende Champions League-mester Chelsea skal forbi Real Madrid, hvis holdet vil gentage sin triumf i denne sæson.

Det er resultatet af en lodtrækning, som Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har foretaget fredag.

Den gav også et møde mellem Manchester City og Atlético Madrid samt et tysk-spansk matchup mellem Villarreal og Bayern München. C

Benfica og Liverpool møder hinanden i den fjerde og sidste kvartfinale.

For Real Madrid er de to kvartfinaler en mulighed for revanche for sidste sæson, hvor Chelsea eliminerede den spanske storklub i semifinalerne efter 1-1 på udebane og en 2-0-sejr på hjemmebane.

Chelsea starter denne gang på hjemmebane og slutter med et afgørende møde på Santiago Bernabeu.

Kvartfinalerne afvikles 5.-6. april med returkampe 12.-13. april.

Uefa trak fredag desuden også lod til den resterende del af turneringen.

Det betyder, at vinderen af opgøret mellem Chelsea og Real Madrid skal op mod vinderen af opgøret mellem Manchester City og Atlético Madrid.

Den anden semifinale kan blive et brag mellem Bayern München og Liverpool, hvis de ellers besejrer henholdsvis Villarreal og Benfica.

Semifinalerne afvikles 26.-27. april med returkampe 3.-4. maj.

Stade de France lige uden for Paris er 28. maj vært for finalen.

Senere fredag eftermiddag trækker Uefa også lod til kvartfinalerne i både Europa League og Conference League.

Champions Leagues kvartfinaler:

Chelsea - Real Madrid.

Manchester City - Atlético Madrid.

Villarreal - Bayern München.

Benfica - Liverpool.

Champions Leagues semifinaler:

Manchester City/Atletico Madrid - Chelsea/Real Madrid.

Benfica/Liverpool - Villarreal - Bayern München.

Det førstnævnte hold starter på hjemmebane og slutter ude.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+