Storklub overrasker: Vil holde på klodset veteran

Gianluigi Buffons kontrakt løber egentlig ud til sommer, men nu vil PSG forlænge med ham, til han er 43

Gianluigi Buffon kikser totalt, da han skal nappe Marcus Rasfhords langskud - og sekundet senere var Manchester United foran 2-1. Foto: Ritzau Scanpix
Gianluigi Buffon kikser totalt, da han skal nappe Marcus Rasfhords langskud - og sekundet senere var Manchester United foran 2-1. Foto: Ritzau Scanpix

Gianluigi Buffon havde afgjort ikke en af sine bedste aftener på Parc des Princes onsdag aften, og de fleste storklubber i verden ville nok lige tøve en anelse, inden sportsdirektøren fyrede en underskrevet kontrakt på det blankpolerede bord og bad en 41-årig veteran overveje, om han ikke lige gider nappe et par sæsoner yderligere.

Det er ikke desto mindre, hvad Paris Saint Germain FC har tænkt sig!

Det melder såvel Sky Sport Italia og L’Equipe. Den italienske kanal har ovenikøbet haft en fremragende mulighed for at tjekke rygterne, efter som Gigi Buffons kone Ilara d’Amico arbejder for stationen og kunne have skudt den historie i sænk, hvis den ikke havde gang på denne jord.

En rigtig øv-aften i Paris. Men samtidig med, at PSG forberedte sig på Manchester United, er der blevet forhandlet om forlængelse med veteranen, der endnu aldrig har vundet Champions League. Foto: Ritzau Scanpix
En rigtig øv-aften i Paris. Men samtidig med, at PSG forberedte sig på Manchester United, er der blevet forhandlet om forlængelse med veteranen, der endnu aldrig har vundet Champions League. Foto: Ritzau Scanpix

PSG skrev forbløffende nok en et plus etårig kontrakt med den aldrende målmand sidste sommer, så den igangværende sæson kunne være legendens sidste på topplan.

Men ifølge de to medier er Buffon blevet tilbudt en tilsvarende forlængelse, så pariserne holder den gamle hest i stalden til 2020 og måske endog 2021, når han har rundet 43.

Mod Manchester United faldt veteranen langsommere end et oversavet egetræ, da han først blev rundet af Romelu Lukaku i starten af kampen – og helt skidt blev det, da han kluntet parerede Marcus Rashfords langskud lige ud i støvlerne på den belgiske skarpretter efter en halv time.

Her er det slut for Gianluigi Buffon og PSG. Marcus Rashford hamrer straffesparket forbi veteranen, og United er videre i Champions League. Foto: Ritzau Scanpix
Her er det slut for Gianluigi Buffon og PSG. Marcus Rashford hamrer straffesparket forbi veteranen, og United er videre i Champions League. Foto: Ritzau Scanpix

Man kan roligt sige, at Gianluigi Buffon var alvorligt medskyldig i den parisiske exit, og dermed hviler Champions League-forbandelsen stadig tungt over den karismatiske målmand.

Tre gange – 2003, 2015 og 2017 – har han med Juventus tabt Champions League-finaler og er selvklart en af de største spillere, der gennem tiderne IKKE har vundet trofæet.

I sidste sæson rasede han sig til et dramatisk rødt kort, da Juventus ellers på Bernabeu i kvartfinalen havde kæmpet sig på 3-3 samlet efter 0-3 hjemme mod Real Madrid.

Cristiano Ronaldo scorede på straffe i overtiden, og legenden måtte nok engang se drømmen om at balancere med stort sølvtøj fordufte op i madrilenske tåger.

Nu får han nok chancen igen. Men først i næste sæson…

Det var Marcus Rashfords første straffespark for United - han satte det usvigeligt sikkert ind. Og Romelu Lukaku blandede sig ikke... Foto: Ritzau Scanpix Champions League - 7. mar. 2019 - kl. 09:36 Danske eksperter uenige: Der VAR ikke straffe

Neymar jr. fulgte med rædsel kampen sammen med Neymar sr. Foto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix Champions League - 7. mar. 2019 - kl. 06:56 Neymar amok efter CL-exit: En skændsel

Se også: PSG-træner lamslået efter vild CL-exit

35 kommentarer
Vis kommentarer