Storklub reddet i overtiden

Serie A's førerhold måtte nøjes med et point på hjemmebane mod undertippede Slavia Prag

Inter snublede mod Slavia Prag. Foto: Ritzau Scanpix
Inter snublede mod Slavia Prag. Foto: Ritzau Scanpix
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Champions League

Med tre sejre i tre Serie A-kampe har Antonio Conte fået en forrygende start som cheftræner i den italienske storklub Inter.

Men premieren i Champions League blev langt fra nogen jubelfest for den tidligere mestertræner, da hans mandskab på hjemmebane i Milano måtte nøjes med 1-1 mod Slavia Prag.

Og det skulle italienerne prise sig lykkelige for, for udligningen faldt først to minutter inde i dommerens overtid, hvor Nicolo Barella sendte bolden i nettet, efter at Stefano Sensi havde banket et frispark på overliggeren.

Inter var på forhånd klar favorit, men til sidst var det faktisk en overraskelse, at hjemmeholdet fik et point med fra kampen.

Italienerne havde nemlig store problemer med de tjekkiske mestre, og det kneb med at spille sig frem til muligheder, efter at gæsterne var kommet i spidsen.

Det var nigerianeren Peter Olayinka, der bragte Slavia Prag i front 19 minutter inde i anden halvleg og sendte Inter på randen af fiasko.

Angriberen slap fri i højre side og spillede bolden tilbage til den indskiftede Jaroslav Zeleny. Hans skud blev pareret af Inter-keeper Samir Handanovic, men Olayinka var straks over returbolden og sendte gæsterne i front.

Slavia Prag nåede kvartfinalen i Europa League i sidste sæson og viste sig på ny som et stærkt hold, der formåede at holde hjemmeholdet fra chancer i store dele af opgøret.

Men den franske dommer Ruddy Buquet lagde hele otte minutter til, og to minutter inde i overtiden sørgede Barella altså for pointdelingen.

Efter en fin indledning på sin karriere i Milano-klubben må Antonio Conte altså notere en halvsløj start på Champions League. De to tabte point kan blive kostbare i en pulje, der også tæller Barcelona og Dortmund.

Drama før CL-kamp: Anholder 100 fans

Gave til PSG: Neymars karantæne ændret

Agger, Bendtner, Schmeichel og Grønkjær - se danskerne i Champions League

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+