Storklub udelukket efter Champions League-drama

AEK Athen må ikke deltage i europæisk fodbold, næste gang klubben egentlig kvalificerer sig

Det gik heftigt for sig, da Ajax gæstede AEK Athen i efterårets Champions League-kamp. Foto: Ritzau Scanpix
Det gik heftigt for sig, da Ajax gæstede AEK Athen i efterårets Champions League-kamp. Foto: Ritzau Scanpix

Den græske fodboldklub AEK Athen er blevet straffet hårdt af Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) efter tilskueruroligheder i forbindelse med en Champions League-hjemmekamp mod Ajax i november.

Næste gang AEK Athen kvalificerer sig til en europæisk klubturnering, får den ikke lov til at deltage, hvis det er inden for de næste to år.

Når klubben på et tidspunkt er tilbage i europæisk, skal dens første to hjemmekampe spilles for tomme tribuner. Uefa har også straffet klubben med en bøde på 80.000 euro, hvilket svarer til næsten 600.000 kroner. Det skriver Reuters.

Kampen mod Ajax blev spillet på det olympiske stadion i Athen, og tribuneurolighederne begyndte, da en genstand blev kastet mod de hollandske fans.

Genstanden eksploderede, og ifølge flere internationale medier var der tale om en såkaldt molotovcocktail, som er en hjemmelavet bombe.

Flere Ajax-fans blev såret, og billeder viste Ajax-fans med blod i ansigterne.

De hollandske fans svarede igen med kasteskyts mod de græske fans, og politiet måtte gribe ind.

Som følge af urolighederne måtte tre politifolk og seks Ajax-fans på hospitalet for at modtage behandling.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

Det har taget hårdt på Jan Bech Andersen, at Brøndby i mandags fyrede Alexander Zorniger. Foto: Jens Dresling Brøndby Bryder tavsheden efter fyring: - Jeg har virkelig været ramt
Det bliver Haris Seferovic og resten af Benfica-mandskabet, som Danmark skal sætte sin lid til i 1/8-finalen. Foto: Ritzau Scanpix Europa League CL-billetter på spil: De skal hjælpe Danmark

25 kommentarer
Vis kommentarer