Storroser dansker efter CL-brandkamp: Enestående

Andreas Christensen har ramt et højt niveau i Mönchengladbach og høster ros både nationalt og internationalt

Andreas Christensen imponerer igen og igen (Foto: All Over)
Andreas Christensen imponerer igen og igen (Foto: All Over)

Der var masser af roser til Borussia Mönchengladbachs danske forsvarsspiller Andreas Christensen efter weekendens Bundesliga-kamp mod Frankfurt.

Christensen blev fremhævet flere steder efter 5-1-sejren, og det billede ændrede sig ikke efter tyskernes svære udebanekamp mod Juventus i Champions League i går aftes.

Danskeren tog sin gode form med til opgøret og spillede en stor kamp i midterforsvaret, da det lykkedes at hente et enkelt point med hjem fra støvlelandet via 0-0-opgøret.

Se også: Skræk-debut glemt: Dansk komet hyldes i Tyskland

’AC’ brød konstant ind med gode aktioner og sikre afleveringer frem ad banen og agerede stærkt i de bagerste geledder hos Gladbach.

Danskerens indsats er også blevet bemærket i Italien, hvor flere medier virkelig kaster flotte ord efter den unge dansker.

Hjemmesiden Juvenews.eu kårer danskeren til kampens bedste spiller og giver danske Andreas Christensen kampens bedste karakter, 7,5.

Men her stopper hyldesten ikke. Den i Chelsea-lejede dansker får bemærkningen 'enestående' påklistret af et imponeret italiensk medie.

Se også: AC imponerede mod Juventus

Også italienske Tutto Mercato har danskeren som tyskernes bedste spiller. Han får som den eneste karakteren 6,5. Han roses for sin hurtighed og hovedspil overfor de italienske mestre.

UEFAs egen hjemmeside slynger ligeledes hædrende omtale af sted efter den danske teenager.

- Juventus havde 21 skud mod modstanderens seks. Men kun to af dem var på mål. Tyskerne forsvarede ekstremt godt - især den 19-årige midtstopper Andreas Christensen - og tillod aldrig 'Bianconeri' nemme forsøg, skriver UEFA i deres kampreferat af 0-0-opgøret.

Der er virkelig dømt dansk dynamo hos vores naboland mod syd. Mon ikke, der også bliver klappet højt i hænderne i den engelske hovedstad London, hvor Chelsea må se til med glæde, mens deres danske stortalent virkelig folder sit potentiale ud.

Jo, efter en svær start i det tyske er den danske komet virkelig kommet efter det i det tyske. Han bliver svær at overse for Morten Olsen til playoff-kampene mod Sverige.

9 kommentarer
Vis kommentarer