Annonce:
Annonce:

Straffer gamle veninder

Chelsea var bagud med to mål mod Wolfsburg i Champions League, inden holdet fik vendt opgøret i de døende sekunder ved Pernille Harder

Pernille Harder sikrede Chelsea det ene point. Foto: Ritzau Scanpix
Pernille Harder sikrede Chelsea det ene point. Foto: Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Champions League

Danske Pernille Harder var på pletten i overtiden, da hun sikrede Chelsea det ene point i 3-3-opgøret mod tyske Wolfsburg i Champions League onsdag aften.

Det engelske hold kom tidligt i anden halvleg bagud med to mål, men fik vendt opgøret i de døende sekunder. Wolfsburg havde den danske angriber Sofie Svava med på bænken i hele opgøret.

Føringen holdt dog blot seks minutter, inden Tabea Wassmuth udlignede. Ikke lang tid efter tog Wolfsburg også føringen ved Jill Roord, inden Wassmuth endnu en gang fandt netmaskerne kort efter pausen.

Chelsea svarede hurtigt igen med en reducering af Bethany England. Og til sidst var det altså Harder, som fik en afgørende rolle med sin 3-3-scoring mod sin tidligere klub.

Dermed fik den danske superstjerne gjort det onde ved sine gamle veninder. Således optrådte Pernille Harder i den tyske klub i perioden 2017-2020, hvor hun var med til at spille klubben i to CL-finaler, der begge blev tabt til franske Lyon, ligesom hun nåede at vinde både det tyske mesterskab og pokalturneringen.

I alt nåede Pernille Harder at score 106 mål i 114 kampe for den tyske klub.

Det var holdenes første gruppekamp i indeværende Champions League-sæson. Juventus har dermed indtaget førstepladsen i gruppen efter en 3-0-sejr over schweiziske Servette FC.

I en af de andre Champions League-grupper kom Caroline-Sophie Møller i aktion for Real Madrid, der ude vandt 1-0 mod ukrainske WFC Zhytlobud-1.

Danskeren fik dog blot seks minutter på banen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: