Straffes i grådig billet-krig: 'Lad være med at ødelægge det!'

Tottenham stanger karantæner ud til sæsonkortholdere, der forsøgte at score kassen på billetter til Champions League-finaler

Tottenham er gået hele vejen til CL-finalen, men succesen bør også bringe London-klubben tættere på mesterskabet, mener Morten Bruun og co.

Grådighed er som bekendt en af de syv dødssynder, og det lader man til at være fuldt ud bevidste om i Tottenham Hotspur.

Den engelske klub, der højst overraskende er i Champions League-finalen, straffer således minimum tre sæsonkortholdere, fordi de har forsøgt at spinde guld på en af de største begivenheder i klubbens historie.

- Klubben har i denne uge uddelt tidsubestemte karantæner til tre sæsonkortholdere, der har sat Champions League-finalebilletter til salg på en uofficiel billetplatform, skriver Tottenham på sin hjemmeside og lover samtidig at annullere alle billetter, der bliver solgt videre.

Tottenham fik tildelt 16.613 billetter til finalen på Wanda Metropolitano i Madrid. De er blevet fordelt på den måde, at klubbens sæsonkortholdere med flest loyalitetspoint har fået førsteret til billetterne.

Og det er altså minimum tre af disse, der har forsøgt at sælge deres billetter til gedigen overpris.

Artiklen fortsætter under tweetet..

I fredags kunne klubben melde totalt udsolgt, og siden da har man altså opdaget, at billetter er sat til salg.

Så sent som mandag advarede Tottenham sine fans mod at videresælge billetter. En advarsel, der nu gentages.

- Vi vil minde alle vores fans om, at billetterne ikke kan overdrages under nogen omstændigheder, og vi vil slå hårdt ned på enhver, der opdages i at sælge billetter videre uofficielt.

- Lad venligst være med at ødelægge en af de største begivenheder i klubbens historie ved at videresælge din billet for at profitere på bekostning af andre Tottenham-fans, lyder opfordringen.

Der har i forvejen været stor kritik af, at Liverpool og Tottenham kun får tildelt godt og vel halvdelen af billetterne til finalen. Resten går til UEFA og deres samarbejdspartnere. Det har naturligvis være med til at øge efterspørgslen på billetterne - og dermed også prisen.

Af samme årsag har Tottenham valgt at åbne sit nye stadion, så omkring 62.000 fans kan følge kampen på storskærm.

Tottenham leverede et utroligt comeback mod Ajax og sikrede sig en plads i finalen takket være et mål i overtiden af Lucas Moura. Foto: PIROSCHKA VAN DE WOUW/Ritzau Scanpix
Tottenham leverede et utroligt comeback mod Ajax og sikrede sig en plads i finalen takket være et mål i overtiden af Lucas Moura. Foto: PIROSCHKA VAN DE WOUW/Ritzau Scanpix

Se også: Var verdens dyreste: Nu ryger han ud på røv og albuer

Se også: Katastrofen nærmer sig: City tættere på CL-udelukkelse

Sergio Aguero sendte Premier League pokalen til den blå del af Manchester dybt i overtiden. Foto: Peter Powell/Ritzau Scanpix Sport og Spil Der er før sket skøre ting ...

11 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere