Suveræne Bayern: Cruisede i CL-kvartfinalen

Med en storsejr i ryggen fra første opgør mod Besiktas kørte tyskerne kvartfinalepladsen i Champions League sikkert i hus

Tysk dominans: Bayern gør det af med Besiktas - se alle 4 mål her

Det var ikke ligefrem spænding om, hvem der ville gå videre, der fik over 40.000 til at tage ind og se returopgøret i Champions League-ottendedelsfinalen mellem Besiktas og Bayern München på Vodafone Park i Istanbul.

Efter Bayern Münchens sejr på 5-0 i klubbernes første opgør var der nemlig ikke tvivl om, at Besiktas var færdige i årets Champions League efter aftenens kamp.

Men tilskuerne leverede en flot kulisse og fik hyldet Besiktas-spillerne for klubbens bedste europæiske resultat i 31 år.

Spillerne kunne dog ikke helt levere en lige så flot præstation og måtte se sig slået med 3-1.

Besiktas fik ellers en udmærket start på kampen, hvor holdet fik presset tyskerne tilbage.

Men det var de tyske gæster, der kom foran efter 18 minutter, da Thiago satte venstrefoden på et flot indlæg fra Thomas Müller.

I anden halvleg skulle tingene ikke blive bedre for Besiktas. Tilskuerne havde dårligt fundet tilbage til pladserne efter pausen, før forsvarsspilleren Gökhan Gönül fumlede et indlæg ind i eget net til 2-0.

Kort efter kunne Gökhan Gönül og resten af Besiktas-spillerne få sig en pause fra ydmygelsen, hvor kampen kortvarigt blev stoppet, da en rød kat fik forvildet sig ind på banen.

Om katten fik opildnet hjemmeholdet til at presse på, skal være usagt, men efter episoden fik hjemmeholdets Vagner Love i det 59. minut slettet Besiktas' store runde nul.

I det 84. minut lukkede og slukkede indskiftede Sandro Wagner med scoringen til slutresultatet 3-1, og dermed lød det samlede resultat på 8-1

Til opgøret valgte Bayern München-træner Jupp Heynckes at stille i noget nær stærkeste opstilling. Det var reelt set kun Joshua Kimmich, som var i karantænefare, der manglede i startopstillingen.

Omvendt afspejlede Besiktas' 11 udvalgte, at holdet har en meget vigtig udekamp i weekenden mod Basaksehir.

Det er en direkte kamp om andenpladsen i den tyrkiske liga, der giver adgang til næste års Champions League-kvalifikation.

Nederlaget var blot det tredje af betydning til Besiktas på Vodafone Park, siden stadion blev indviet i april 2016.

Der trækkes lod til kvartfinalen på fredag.

Jamie Carrigher er tilbage på skærmen for TV3, når Champions League-kvartfinalerne afvikles. Foto: All Over Premier League - 14. mar. 2018 - kl. 18:51 Spyttede pige i hovedet: Nu har TV3 fældet dom over fodbold-ekspert

Se også: FCK-stjerne båret fra banen i store smerter: 'Knoglen stak ud'

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen