For første gang i ti år skal Cristiano Ronaldo ikke spille Champions League-kvartfinale.
Portugiseren og Juventus formåede ikke at vende 0-1-nederlaget mod Lyon i første opgør til en samlet sejr, Ronaldo gjorde ellers sit i forsøget på at spille Juventus videre, da han scorede på straffe og senere bragede bolden op i hjørnet.
Ifølge hans 47-årige storesøster manglede han dog hjælp fra holdkammeraterne.
'Du gjorde det bedre end nogen anden. Jeg er stolt over at se dig spille og din dedikation, men desværre kan du ikke gøre alt alene. Det er umuligt!!!!!'
'Du ved, at fodbold er sådan, men du gjorde dit bedste, og du er stadig den bedste' skriver Elma Aveiro på sin Instagram-profil.
Ikke første gang
I 2018 var Elma Aveiro også ude med riven. Det var lige efter, at Cristiano Ronaldo ikke havde vundet Ballon d'Or-trofæet. Det gik i stedet til Luka Modrić, der havde spillet Kroatien i VM-finalen.
- Desværre er det den verden, vi lever i. Rådden og fyldt med mafia og forpulede penge. Men jeg vil hellere se retfærdighed, og Guds kraft er langt større end denne forrådnelse, og han fejler ikke, skrev hun på Instagram.
Ronaldos anden storesøster - Katia - var også rasende. Læs mere om det her.
Cristiano Ronaldo og hans familie fylder generelt meget på Elmas Aveiros Instagram-profil. Der er blandt andet billeder af hende og verdensstjernen samt af sønnen Cristiano Ronaldo Jr.
Det pinlige Champions League-exit betød også, at cheftræner Maurizio Sarri blev fyret. Han er overraskende blevet afløst af en uerfaren træner - læs mere her.
Har ofret venner og kernefamilie for at nå toppen: Kom helt tæt på den private Ronaldo