Syv fantastiske grunde: Derfor glæder vi os til CL-semifinalerne

Champions League-semifinalerne bliver det rene guf for fodbold-elskere

Det kunne jo ikke gå galt.

Med FC Barcelona, Real Madrid, Bayern München og Juventus som ingredienserne kunne opskriften på to sjældent lækre semifinaler simpelthen ikke kikse.

At de fire hold så oven i købet er blevet parret på den for fodboldfolket allermest attraktive og appetitvækkende facon, ja det gør bare utålmodigheden sværere at håndtere, indtil det går løs 5. og 6. maj med returkampe ugen efter.

Ekstra Bladet giver dig her syv gode grunde til, at CL-semierne er værd at vente på et par uger endnu:

Se også: Kanon-kampe venter: Real og Barcelona undgår hinanden

1. Real Madrid fik på papiret den 'letteste' lodtrækning mod Juventus, og dermed kan Ronaldo og co. både bryde forbandelsen og blive det første hold, der forsvarer en CL-titel samtidig med, at madrilenerne kan sikre sig den 11. triumf i den fineste europæiske klubturnering, den såkaldte 'undecima´.

2. Josep Guardiola er tilbage på Camp Nou - og han tager Thiago Alcantara med.

3. Elskere af kompromisløs angrebsfodbold får det næppe bedre end Barcelona- Bayern München. Ikke mindst, fordi Lionel Messi, Iniesta og de andre stjerner på Camp Nou tørster efter revanche i kølvandet på det pinlige og forsmædelige samlede 0-7 nederlag til tyskerne i 2013.

4. Lodtrækningen sørgede for, at vi slipper for et patetisk gensyn med bidske Luis Suarez og hans 'offer' fra VM, Juventus-profilen Giorgio Chiellini.

Se også: Henry angriber Reals matchvinder: Egoistisk!

5. Vi slipper for 'kedelige' nationale opgør over to kampe - til gengæld håber vi på et i finalen. Mere om det om lidt.

6. På papiret ligner det de to mest lige semifinaler. Vi tror på, at Real Madrid trods favoritværdighed er det hold, der kan få det sværest mod 'underhundene' fra Juventus. Ikke mindst på grund af de mange skadede Real-profiler, der gør mindst ligeså ondt som Pogbas skade i Torino.

7. Og så den største grund til at juble over lodtrækningen. Der er alle muligheder for, at fodbold-Europa for første gang bliver forkælet med et 'clásico'-opgør i finalen i den største klubturnering af dem alle.

 Se også: Fra bænkevarmer til matchvinder: Mit vigtigste mål!

33 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere