Tager 48-årig målmand med i CL-trup

48-årige Jonnie Fedel er blevet registreret som den tredje målmand i CL-truppen hos svenske Malmö FF

Jonnie Fedel (t.v.) kan blive den suverænt ældste spiller i Champions Leagues historie, hvis han skulle få spilletid i turneringen. (Polfoto/Zuma)
Jonnie Fedel (t.v.) kan blive den suverænt ældste spiller i Champions Leagues historie, hvis han skulle få spilletid i turneringen. (Polfoto/Zuma)

Når Malmö FF skal forsøge at spille sig gennem kvalifikationen til Champions League, kan det blive med en aldrende mand i målet, hvis holdets førstemålmand går i stykker.

Efter salget af danskeren Robin Olsen til græsk fodbold har klubben manglet en målmand, og den svenske klub har nu registreret klubbens 48-årige målmandstræner Jonnie Fedel som den tredje keeper i truppen.

Robin Olsen. (Arkivfoto: Lars Poulsen) Skandinavien Arnesen henter svensk-dansk målmand

Det kan man læse på det europæiske fodboldforbund, UEFA's, hjemmeside.

De to øvrige målmænd er førstemålmand Zlatan Azinovic og den blot 16-årige Marko Johansson.

I den kommende runde i Champions League-kvalifikationen står svenskerne over for FC Zalgiris fra Litauen, og skulle Malmö gå hele vejen til gruppespillet, kan Jonnie Fedel slå en rekord - klart endda.

For skulle han forblive i truppen og få spilletid i et eventuelt gruppespil, vil han blive den klart ældste spiller i turneringens historie.

Superligaen FCM afviser Malmö-bud

Rekorden indehaves lige nu af den tidligere italienske målmand Marco Ballotta, der fik en kamp for Lazio i 2007, da han var 43 år og 253 dage gammel.

Jonnie Fedel bliver 49 år i november, og han bliver altså den med afstand ældste spiller i turneringen, hvis han får græs under fødderne.

I sin aktive karriere, som stoppede i 2006, spillede han fra 1984 til 2001 i Malmö, hvor han vendte tilbage til i 2006 for at blive målmandstræner. Som aktiv nåede han også at spille europæisk fodbold med Malmö.

Han nåede desuden to landskampe for Sverige i første halvdel af 90'erne.

Victor Palsson har tidligere optrådt for New York Red Bulls. (Foto: AP) Skandinavien Malmö går i transferkrig med FCK og Brøndby

7 kommentarer
Vis kommentarer