Tallene afslører: Ronaldo smadrer Messi

Bedst når det gælder: Champions League er blevet Cristiano Ronaldos turnering. Juventus-angriberen lyner altid i knockoutfasen, hvor han har en mærkbart bedre statistik end den evige rival, Lionel Messi

Cristiano Ronaldo er efter sit hattrick mod Atlético Madrid 18 mål foran Lionel Messi i Champions League-sammenhæng. Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix
Cristiano Ronaldo er efter sit hattrick mod Atlético Madrid 18 mål foran Lionel Messi i Champions League-sammenhæng. Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix

Cristiano Ronaldo eller Lionel Messi?

De to superstjerner har igennem det seneste årti kæmpet om tronen som klodens bedste fodboldspiller, og diskussionen om, hvem der er bedst, har et nærmest religiøst skær.

Er man til Messis elegance eller Ronaldos kraft?

I Champions League har de naturligvis også duelleret. Lionel Messi scorede først. Tilbage i november 2005 lavede FC Barcelona-stjernen sit første mål, Cristiano Ronaldo skulle vente helt frem til april 2007.

Til gengæld brugte portugiseren kun ti år på at lave 100 mål og har de seneste sæsoner for alvor distanceret sin argentinske rival i turneringen.

Champions League er blevet Ronaldos turnering - eller som den spanske sportsavis AS skrev med fede typer på sin forside efter Juventus-angriberens hattrick mod Atlético Madrid: Cristiano - konge af Champions League.

Lionel Messi har et scoringssnit, der er marginalt bedre end Cristiano Ronaldos, men portugiseren viser for alvor sin værdi, når turneringen rammer den afgørende fase.

Modsat Messi er hans scoringssnit bedre i knockoutfasen end i gruppespillet.

Uden ham havde Juventus været færdige i Champions League, men som Ronaldo konstaterede efter sin pragtpræstation mod Atlético, var det derfor, at italienerne havde hentet ham.

Så han kunne gøre sit job i sin turnering.

Når foråret kommer, er Cristiano Ronaldo som en orkan, der blæser med mål, og særligt kvartfinalerne er hans ting.

23 gange har han scoret i Champions Leagues kvartfinaler og har blot skullet bruge 78 minutter pr. mål. Lionel Messi har skullet bruge 169 minutter pr. mål.

Den magiske argentiner har i alt lavet 16 mål fra kvartfinalen og frem. Cristiano Ronaldo kan prale med 40 scoringer.

Med sit hattrick mod Atlético Madrid kom Ronaldo på otte hattrick i Champions League, og stillingen mellem ham og Messi i denne disciplin er nu otte-otte.

Ronaldo lavede mod Atlético Madrid sit ottende hattrick i Champions League. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Ronaldo lavede mod Atlético Madrid sit ottende hattrick i Champions League. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Her deler de Champions League-rekorden, men Ronaldo har flere andre for sig selv.

Han er den eneste, der har scoret i tre Champions League-finaler, og den eneste, der har scoret i 11 kampe i træk i turneringen.

Han er også den eneste, der syv sæsoner i træk har scoret mindst ti mål.

I denne sæson er han kun på fire, men det ville være modigt at sætte penge på, at han ikke skulle nå ti.

For næste stop er kvartfinalen i hans turnering.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Træner overgiver sig: 'Cristiano Ronaldo er verdens bedste'

Atlético Madrid-tilhængerne hånede Cristiano Ronaldo efter en magisk aften på Wanda Metropolitano i den spanske hovedstad, men de burde have vidst bedre.

For portugiseren er som kryptonit over for Diego Simeones rød-hvide supermænd.

Siden sæsonen 2013/14 har Ronaldos hold været stopklodsen hver eneste gang i Champions Leagues knockoutfase.

Han har slået dem i finaler, i semifinalen, i kvartfinalen og nu også 1/8-finalen.

Ronaldo blev endnu engang stopklods for Diego Simeone og Atlético Madrid i Champions League. Foto: Filippo Monteforte/Ritzau Scanpix
Ronaldo blev endnu engang stopklods for Diego Simeone og Atlético Madrid i Champions League. Foto: Filippo Monteforte/Ritzau Scanpix

Ronaldo kunne efter sin tredje scoring i Torino kopiere Diego Simeones jubel fra opgøret i Madrid og fik vist, hvem der har de største nosser i Champions League-sammenhæng.

- Cristiano Ronaldo er verdens bedste. Han kan finde de her præstationer frem på de allerstørste aftener. Han så, hvordan jeg gjorde på Wanda Metropolitano, og ligesom jeg gjorde, viste han karakter, sagde Simeone til Sky Sports Italia efter endnu en gang at have mødt sin overmand.

Atlético Madrid havde ellers et 2-0-forspring med sig til Torino, men det var ikke nok.

Se også: Ronaldo efter hattrick-opvisning: - En magisk aften

Foto: Ritzau Scanpix Champions League - 13. mar. 2019 - kl. 06:27 Ronaldo med massiv hån af Simeone

Glen Riddersholm forlod på kontroversiel vis sin nye stilling som sportsdirektør i Vendsyssel for at blive ny cheftræner i SønderjyskE. Foto: Anders Brohus Sport og Spil Superligaen Indefra: Bitter pengestrid efter dramatisk exit

Andreas Christensen kan hjælpe Brøndby med at nå de 44 mio. kr.. Foto: AP Sport og Spil Han er jokeren i Brøndbys transferkabale

72 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen