- Det sygeste i hele mit liv.
Så ekstastisk var Erling Braut Håland efter sit vidunderlige hattrick, da VG mødte ham.
Det 19-årige målfænomen scorede alle sine mål i første halvleg, da RB Salzburg blæste Genk omkuld i Champions League-åbningen i Østrig.
Nordmanden har taget hele fodboldeuropa med storm, men tilbage i januar 2017 var der faktisk en varm forbindelse til FC København.
Dengang spillede den kun 16-årige Håland for den lille klub Bryne, men han viste allerede lovende takter. Ståle Solbakken tog kontakt til teenagerens far, den tidligere Premier League-spiller Alf-Inge Håland, som han har et godt forhold til.
Stortalentet brugte fem dage i København
– Erling bliver i FCK frem til tirsdag. Han skal se på forholdene, og de ønsker at lære ham bedre at kende. Han skal træne og spille en internkamp med U19-hold, sagde faderen dengang til norske Aftenposten.
Alf-Inge Håland spillede blandt andet for Notttingham Forest, Leeds og Manchester City. Det var i sidstnævnte klub, han blev offer for Manchester United-spilleren Roy Keane, der gennem flere år havde planlagt at ramme ham hårdt. Det kostede en grim knæskade, som han aldrig rigtig kom sig over.
KÆMPE Laudrup-interview: - Jeg synes altså kæden falder helt af
Kæmper om 1,2 milliard: Her er Superligaens store tv-aftale
Valgte Molde
I februar 2017 kom det frem, at Erling Braut Håland havde valgt Molde som sit næste skridt.
Håland scorede stadigvæk mål på samlebånd, og da han i Juli 2018 bragede fire mål ind mod det daværende tophold i den norske liga, Brann, skete det for øjnene af en talentspejder fra Manchester United. Det skabte stort postyr.
Det blev dog de storsatsende østrigere fra Salzburg, der i 2018 løb med den store nordmand, og de er nok godt tilfredse med, at de lavede en fem-årig kontrakt med ham.
Hans meritter tæller blandt andet ni mål i én kamp ved U20-VM, yngste til at score et hattrick i første halvleg i Champions League og i alt 17 kasser i ni kampe i denne sæson for sin klub.
Ham kommer vi nok til at se mere til ...
VG-studiet går amok - se med her:
Laudrup skærer igennem: Falliterklæring!