To ulve til absolut topkarakter

Alexander Scholz i ny storkamp og så var Anders Dreyers indhop i absolut topklasse, da FC Midtjylland skrev sig ind i Champions League

Alexander Scholz og Anders Dreyer scorer topkarakterer hos FCM. Foto: HENNING BAGGER/Ritzau Scanpix
Alexander Scholz og Anders Dreyer scorer topkarakterer hos FCM. Foto: HENNING BAGGER/Ritzau Scanpix
Følg Fodbold
Følg Champions League

Overblikket: Dem kan FCM møde i Champions League

Sådan vurderer Ekstra Bladet spillernes præstation i FC Midtjyllands eventyrlige CL-comeback mod Slavia Prag.

Jesper Hansen 4

Havde masser at forholde sig til og var en sikker sidste skanse i det meste af opgøret, selv om der ikke var bud efter de store redninger. God og sikre pasninger med fødderne.

Joel Andersson 4

Havde sine problemer den første time, hvor der manglede den fornødne defensive støtte. Forsøgte dog ihærdigt med fremstød kampen igennem og virkede ikke nær så mærket som nogle af holdkammeraterne.

Erik Sviatchenko 5

Kaptajnen fik afvist det meste gennem kampen, og det var sjældent, at Slavia blev rigtig farlige centralt, hvilket tjener til Sviatchenkos ære. Det kan godt være Slavia dominerede, men feltet var lukket land.

Alexander Scholz 6

Det straffespark… Var det halvandet til to minutters ventetid. Den beherskelse det krævede er alene topkarakter værd. En ny stor defensiv kamp, og så forsøgte han med fremstød for at bryde dødvandet.

Paulinho 4

Fik rejst sig efter en famlende start, og han blev kampens igennem ved med at true fremad. Han må have lært enormt meget af denne kamp. Eksempelvis at der ikke er plads til de små fikse ting, når det ikke kører.

Evander 2

På en stor aften var brasseren en kæmpe skuffelse. Var stort set usynlig kampen igennem, og han ligner lige nu en stopklods på FCM-holdet. Hans bidrag til den store aften var primært at få Slavia til at falde i søvn.

Frank Onyeka 4

Målet til 3-1 kronede et stort comeback og hindrede at slutfasen for alvor blev en gyser. Nigerianeren virkede stærkt præget af kampens betydning, men han rejste sig med holdet og sluttede eventyrligt.

Jens-Lys Cajuste 5

Svenskeren var en af få spillere, der lykkedes med offensive initiativer den første time. Han elsker at drive kuglen frem, men han havde det svært indtil

Også Dreyer var i top. Foto: Claus Bonnerup
Også Dreyer var i top. Foto: Claus Bonnerup
 

Awer Mabil 3

Det blev til masser af halvhjertede forsøg på at skabe noget, men det virkede lidt tyndbenet det meste. Men han var spilleren med den helt rigtige idé, da han huggede det indlæg ind til Sory Kaba.

Sory Kaba 2

Uden Kabas udligning var det aldrig endt lykkeligt for FC Midtjylland, men det mål var primært et udslag af Ondrej Kolars store fejl. Og Kaba havde en aften hvor han meget sjældent kom til sin ret.

Pione Sisto 2

Smed sin første gode opspilsmulighed væk, og det blev indledningen til en uforløst aften. Sisto ville meget og lykkedes stort set ikke med noget.

Anders Dreyer 6

Den helt afgørende spiller. Indskiftet med en halv time igen og sekunder efter tog han den første truende løb mod Slavia-defensiven. Hvis der skal uddeles en ekstra bonus til en afgørende spiller denne aften, så går den til Dreyer. Sikke et indhop.

Bozhidar Kraev 5

Kom ind og truede med sine løb mod Slavias bagkæde. På samme måde som Anders Dreyer blev hans indskiftning helt afgørende for det eventyrlige comeback.

Mikael Anderson –

Indskiftet i overtiden, da alt var afgjort.

Superligaen indefra: London-rigmand lokker topscorer

Forstå FCK's stor-transfer: Ståle er under pres

Mere fra Ekstra Bladet+

Vi kan ikke have en rigspolitichef, der lyver

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind