Tror Neymar skifter til Real: Statsministeren siger nej

Neymar til Real Madrid? Brasiliansk Real-spiller tror, at det sker, men den spanske premierminister vil ikke have det

SNTV: Neymar forlader pressemøde grædende

Der var ikke gået mange måneder efter sommerskiftet til 1,65 milliarder fra Barcelona til Paris SG, før der begyndte at opstå historier om, at Neymar ikke var helt tilfreds og ville skifte hurtigt videre til Real Madrid.

Når Real Madrid og Paris SG onsdag aften tørner sammen i den største af årets 1/8-finaler, så betyder det samtidig, at Neymar for en kort stund er på besøg i Madrid, og det puster nyt liv i historien om et muligt skifte.

- Jeg tror, at Neymar en dag kommer til at spille i Real Madrid, siger Neymars landsmand og nuværende Real Madrid-spiller, Marcelo, til Esporte Interativo.

- Det vil være fantastisk, hvis han kommer til Real Madrid. Det er en stor spiller, og jeg synes, at alle store spillere burde komme hertil, siger Marcelo.

Nu blander den spanske premierminister Mariano Rajoy sig imidlertid også i sagen. Han har haft sæsonkort til Real Madrids kampe og vil ikke bryde sig om et køb af den tidligere Barcelona-stjerne.

- Nej, jeg vil helst ikke se Neymar i den hvide Madrid-trøje, siger Rajoy til AS.

NEYMAR BRØD GRÆDENDE SAMMEN PÅ PRESSEMØDE - SE TV-KLIPPET OVER ARTIKLEN

Premierministeren er tilsyneladende ikke så imponeret af brasilianeren.

- Folk fokuserer på de tre spillere, som de har i front, og som er gode spillere, men de har altså et godt hold med spillere som Di Maria, Verratti, Rabio og argentinske Celso. Men jeg tror, at vi kan eliminere PSG, siger Rajoy.

Brasilianske Neymar har haft et vanvittigt år, der er indrammet af hans væmmelige skade ved VM i Brasilien og i den anden ende: Champions League- finalen lørdag aften. Foto: AP/Emilio Morenatti Sport og Spil Neymars vilde år: Fra sorg i Brasilien til succes i Berlin

Neymars skifte til Real Madrid - kommer det til at ske? Foto: AP
Neymars skifte til Real Madrid - kommer det til at ske? Foto: AP

Se også: Schmeichels vilde valg: Hellere Eriksen end Neymar

Se også: Neymar i nyt angreb på Barcelona: Han er en joke

Mens statsministeren altså ikke vil have Neymar til Real Madrid, så forholder det sig anderledes hos den tidligere Real-stjerne Guti.

- Hvis det betyder, at Cristiano Ronaldo ikke længere vil være i Real Madrid, så skal man tænke over det, men jeg ønsker at se Neymar sammen med Ronaldo i den hvide trøje, siger Guti til Radio Marca.

Guti vurderer, at Neymar er blandt verdens tre bedste spillere, og brasilianeren har i denne sæson da også scoret 28 mål i 27 kampe.

Det var tilbage i november, at de første rygter om Neymar og Real Madrid kørte. Dengang lød det i de spanske sportsaviser, at Neymar havde mistet motivationen i PSG, fordi han var overrasket over, hvor lavt niveauet er i Frankrig. Samtidig lød det, at Neymar allerede var i samtaler med Real-præsident Florentino Perez.

Selv har Neymar foreløbig gjort sit for at tale rygterne om et Real Madrid-skifte ned.

- Der vil altid være spekulationer, og da jeg var i Santos, var det på samme måde. Og også i årene i Barcelona. I hvert transfervindue er der spekulationer om mit navn, og det er umuligt ikke at blive indblandet i det dér, sagde Neymar i slutningen af januar.

Real Madrid har vundet Champions League de seneste to sæsoner og skal vinde igen i år, hvis de vil vinde noget i år, da de allerede er ude af pokalturneringen og ligger langt efter i ligaen. Uanset hvad, skal der købes stort ind til sommer.

 

Zinedine Zidane trues af fyring i Real Madrid. Foto: AP Spansk fodbold - 25. jan. 2018 - kl. 20:30 Kæmpe krise i Real: 'Zidane kan smutte selv'

Neymar led virkelig, da han blev ramt af sit livs værste skade, og han fortæller nu, at han var tæt på at blive invalid for altid. Foto: AP Landsholdsfodbold - 27. dec. 2017 - kl. 18:38 Neymar to centimeter fra aldrig mere at kunne gå

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen