TV-bombe: Farvel til Champions League - som vi kender den

Fra og med næste sæson skal du vænne dig til nye tidspunkter at se Champions League på. UEFA sløjfer nemlig kamptidspunktet 20:45

UEFA har besluttet at ændre spille-tidspunkterne for Europa League og Champions League. Foto:
UEFA har besluttet at ændre spille-tidspunkterne for Europa League og Champions League. Foto:

Seere af Champions League er vant til, at kampene normalt sparkes i gang klokken 20:45, men det ændrer UEFA nu på.

Fremover vil kampene begynde enten klokken 18:55 eller klokken 21 dansk tid. Ændringer er en del af en række forandringer, som træder i kraft fra næste sæson.

Foruden at ændre kamp-tidspunktet kommer der fremover også til at være 26 hold, der er direkte kvalificeret til Champions League modsat i dag, hvor der er 22 hold, som er direkte kvalificerede.

Årsagen er, at der fremover vil være fire hold fra den engelske, tyske, spanske og italienske liga, der er direkte kvalificeret. I dag skal nummer fire i de største ligaer ud i en kvalifikations-runde, før de kan deltage i den prestigefyldte turnering.

Det betyder også, der kun er seks pladser i Champions League at spille om for de hold, der har vundet deres nationale liga, men ikke har et hold direkte kvalificeret til Champions League som eksempelvis Danmark.

Derudover vil alle taberne i Champions League kvalifikationen få mulighed for at kvalificere sig til Europa League gennem et nyt format, hvor taberne møder hinanden.

UEFA har også ændret kvalifikationsformatet til Europa League, hvor der fremover er direkte kvalifikation for 17 hold ud fra, hvordan de har klaret sig i deres nationale ligaer.

De fem bedste ligaer vil fremover have to hold direkte kvalificeret, mens de efterfølgende syv får et hold direkte med i turneringen. Danmark er i øjeblikket placeret på en 18. plads på UEFA koefficientliste og får derfor ikke glæde af ændringerne med det samme.

De danske mestre vil træde ind i det, der hedder den første kvalifikations-runde, hvorfra der er tre kvalifikations-runder op til en plads i Champions League.

Det samme gælder de hold, der kvalificerer sig til Europa League - undtaget pokalvinderen, som først træder ind i anden kvalifikationsrunde.

65 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere