TV: Høj klasse! Se Dortmunds imponerende tifo

På banen kunne spillerne ikke levere, men på tribunen viste Dortmunds fans høj klasse med en storslået tifo, der bragte minderne tilbage til Champions League-triumfen i 1997

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Det blev et farvel og på gensyn til Borussia Dortmund i Champions League-regi for denne gang, da tyskerne tabte den afgørende kamp i 1/8-finalen mod Juventus med 3-0 på hjemmbane.

Dortmund spiller med størst sandsynlighed ikke i den fineste klubturnering næste sæson, da forrige års finalister har haft problemer i Bundesligaen, hvor de i en længere periode har rodet rundt i bunden af rækken.

Et stort slag for fodbold-romantikere og især Dortmunds egne fans, der efterhånden er blev vant til at blive forkælet med fremragende fodbold på allerhøjeste plan.

Se også: TV: Wow! Er det Champions Leagues flotteste tifo?

En ting er dog sikkert - uanset om Dortmund spiller i CL næste sæson eller ej - klubbens fans holder altid højt niveau.

Det gjorde de i den grad også i går, hvor de 15.000 mest inkarnerede fans havde planlagt en storslået tifo til aftenens opgør mod Juventus på den berømte sydtribune.

Det var netop mod de italienske mestre, at Dortmund hentede deres seneste og eneste trofæ i turneringen i 1997, hvor Karl Heinz Riedle scorede to kasser og Lars Ricken en enkelt i den overraskende 3-1-sejr i München.

Den bedrift fejrede og mindedes Dortmunds fans med en fantastisk tifo, da de to hold gik ind på banen. Se videoen øverst i artiklen.

Og vil du gerne gense Dortmunds store triumf fra 1997, kan du se højdepunkterne lige her:

12 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere