TV: Juventus' lykkebane - Dortmund ydmyget

Juventus vandt 3-0 i Dortmund og sendte tyskerne ud af Champions League allerede i 1/8-finalerne

Juventus ydmygede Dortmund (Foto: AP)
Juventus ydmygede Dortmund (Foto: AP)

Dortmund-træner Jürgen Klopp fortalte allerede inden kampen, at hans hold stod over for den størst mulige udfordring. At besejre et italiensk hold, der efter 2-1 i første opgør kunne nøjes med uafgjort.

Og Klopp fik helt ret. Selv uden en lægskadet Andrea Pirlo blev Juventus for stor en mundfuld for de angrebshidsige tyskere, og allerede efter 136 sekunder var italienerne i front på et svævende og dykkende hug fra 25 meter fra den argentinske angriber Carlos Tevez.

Wow, se Tevez' drømmehug her:

Derefter skulle Dortmund frem og score to gange for at få kampen i forlænget spilletid, mens det krævede en kopi af 3-1-sejren fra Champions League-finalen 1997 mod netop Juventus, hvis Dortmund skulle videre til kvartfinalen.

Men på aftenen kørte spillet ikke helt for Dortmund. Fejlafleveringerne på sidste tredjedel af banen var for mange, og Juventus-forsvarerne holdt sig hjemme på egen halvdel og lod sig ikke lokke i problemer, selvom stjernemidtbanen Paul Pogba tidligt måtte gå ud med en skade i baglåret.

Tevez huggede til (Foto: AP)
Tevez huggede til (Foto: AP)
 

Selv Dortmunds fans, der normalt hører til Europas absolutte topklasse, og inden kampe imponerede med en gigantisk tifo med tallet 97 samt heltene fra dengang Karlheinz Riedle, Lars Ricken og træner Ottmar Hitzfeld, virkede en anelse nede.

Se Dortmunds kongetifo her:

Og Dortmund kom aldrig i nærheden af avancement. Faktisk var Juventus tættere på 2-0 og 3-0, men den spanske angriber Alvaro Morata blev flere gange blokeret af Dortmund-keeper Roman Weidenfeller.

Først 20 minutter før tid kom spanieren på tavlen, da han trillede en aflevering fra Carlos Tevez i tomt mål, og derefter kunne Juventus spille bolden sikkert rundt i egne rækker, mens de medrejsende italienske fans kunne bidrage med Olé-råb.

Juve-kontra slukker Dortmunds drøm:

Tevez gjorde det kort efter til 3-0, og kan dermed stadig kalde Dortmunds hjemmebane for deres lykkebane. Det var fjerde gang Juventus gæstede Dortmund i en europæisk turnering, og alle fire gange har Juventus vundet.

Se også: Bendtner stor-roses i Tyskland

Det var i øvrigt også i Dortmund, at Italien tilbage i 2006 sendte Tyskland ud af VM-semifinalen på vej mod det italienske VM-guld.

Juventus kan nu se frem til kvartfinalerne, hvor man senest var i 2012/2013, men røg ud til et andet tysk hold nemlig Bayern München.

Dortmund er for første gang siden 2011/2012 ikke blandt Europas otte bedste klubhold, men på den anden side ligger man også kun nummer 10 i den tyske liga, og det ligner nu for alvor en mellemsæson for de gulsorte.

Fransk fodbold - 18. mar. 2015 - kl. 19:19 Tolker på Zlatan-raseri: Han vil væk fra PSG

Se alle tre mål i Juventus-sejren i Dortmund:

Dortmunds tifo holdt høj klasse (Foto: AP)
Dortmunds tifo holdt høj klasse (Foto: AP)
 

21 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere