Han er kendt for sin springkraft og har scoret et hav af mål på hovedstød i sin imponerende karriere.
Men onsdag aften - sådan cirka klokken 20.57 lokal tid - måtte Cristiano Ronaldo erkende, at han ikke vinder alt i luften.
Han blev derimod den lille så eftertrykkeligt, at han nok lige har skulle bruge et par minutter på at komme sig.
For Saúl Ñíguez kom højest. Og forrest.
Og så var Atlético Madrid foran 1-0 i Champions League-semifinalen mod bysbørnene fra Real.
En kamp de skal vinde med tre mål.
Efter den første scoring øgede Antoine Griezmann til 2-0 på straffespark. Til gengæld gik der noget af stemningen på Vicente Calderón, da Isco reducerede kort før pausen.
Dermed er Real i finalen med samlet 4-2 - og Atlético skal altså score yderligere tre gange, hvis de vil møde Juventus i Cardiff 3. juni.
Griezmann snyder Navas til 2-0
Benzemas genialitet bag Real-målet