TV: Schalke-stjerne tæt på at kopiere sit Real-drømmemål

Klaas-Jan Huntelaar lavede måske det bedste mål i sidste sæsons Champions League - og tirsdag aften var han tæt på at efterligne sin fremragende kasse mod den samme modstander

De to seneste år er Real Madrid og Schalke 04 tørnet sammen i 1/8-delsfinalen i Champions League.

Sidste sæson blev tyskerne dog banket godt og grundigt af spanierne, der tabte samlet med 9-2 - så der er nok ikke mange gode minder for Klaas-Jan Huntelaar og co. at huske tilbage på fra netop de to kampe.

Og dog.

Netop Huntelaar kan måske trække lidt på smilebåndet ved at tænke tilbage på opgørene mod Real Madrid.

Den hollandske angriber scorede nemlig et af Schalkes i alt to mål i de to opgør i sidste sæson. Men Huntelaars mål var ikke bare et almindeligt trøstemål.

Den 31-årige spiller scorede måske den smukkeste scoring i hele Champions League turneringen sidste sæson, da han helt fænomenalt flugtede kuglen ind i målet bag en chanceløs Iker Casillas kort før tid.

I år trak Schalke så endnu engang Real Madrid op af Champions League-bowlen i 1/8-finalen, hvor spændingen var noget større denne sæson end sidste.

Schalke vandt sensationelt 4-3 på Bernabeu tirsdag aften, og manglede altså kun et mål for at ekspedere de spanske favoritter ud.

Huntelaar var en af kampens helt store spillere med sine to scoringer – men hollænderen var udover det også tæt på at kopiere sit drømmemål fra sidste sæson kamp mod Real Madrid.

Seks minutter før pausen modtog Huntelaar bolden uden for Madrids felt. Angriberen lod bolden hoppe på græsset en enkelt gang og flugtede den derefter afsted mod Casillas.

Uheldigvis for Huntelaar ramte kuglen overliggeren og røg ud i spil igen – og dermed må hollænderen træste sig med, at han var få centimeter fra at lave en næsten tro kopi af sit kongemål fra sidste sæson.

Se chancen lige her:

1 kommentar
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere