TV: Vurder selv: Forsøger Suarez at bide igen?

Luis Suarez var Barcelonas store helt mod Manchester City tirsdag aften, men angriberen kommer nu igen i negativt søgelys efter videooptagelser, der viser, at han muligvis prøvede at bide Citys Demichelis

Luis Suarez har det med at lave overskrifter.

Det gjorde uruguayeren igen tirsdag aften, da han med to scoringer sørgede for, at FC Barcelona fik et fremragende resultat med hjem fra Manchester City med en 2-1-sejr.

Men angriberen har det også med at komme i spotlyset af negative årsager - og han har især haft et specielt problem med at styre sit tandsæt i nærkampe med modstandere.

Se også: Rasende tand-offer: Skamfuldt Suarez!

Tre gange har Suarez formået at bide en modspiller - første gang i sin Ajax-dage, derefter i nærkamp med Chelseas Ivanovic og senest til VM i Brasilien, hvor det gik udover italienske Giorgio Chiellini.

Den 28-årige angriber fik efterfølgende en kæmpestraf, hvor han blev udelukket fra fodbold i fire måneder. Hovedpersonen har angret sin bizarre opførsel, erkendt han får psykologhjælp og gjort det klart, at det ikke vil ske mere.

Men noget kunne tyde på, at Suarez igen-igen har forsøgt at placere tandsættet i en modstander.

I overtiden i kampen tirsdag aften mellem Barcelona og Manchester City løb Barcelona-stjernen tæt op af Martin Demichelis. City-stopperen langede pludseligt armen ud mod Suarez, hvorefter angriberen så ud til at reagere på det ved at sænke sit hoved og ansigt mod Demichelis' arm.

Se også: Suarez: Nu er jeg en engel

Det skal dog siges til Suarez' forsvar, at videooptagelserne ikke er så tydelige, og at Demichelis ikke reagerede på det umiddelbart efter episoden eller efter kampen.

Men det ser dog noget besynderligt ud, og med Suarez' historik med modstander-bid, er det ikke overraskende, at flere medier har lagt mærke til episoden fra gårsdagens kamp.

Ikke overraskende har den Madrid-baserede avis AS sat fokus på det, men flere engelske aviser såsom Daily Mail og The Telegraph har også kørt situationen op. 

Se videoen øverst i artiklen og vurdér selv!

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere