Tysk danskerduo er klar til Champions League

Borussia Mönchengladbach er videre til gruppespillet. Ajax fik klø i Rusland og er ude af turneringen.

Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Champions League

De to danske landsholdsspillere Andreas Christensen og Jannik Vestergaard kan godt begynde at skrive Champions League-gruppekampe ind i kalenderen.

Onsdag sikrede tyske Borussia Mönchengladbach med Andreas Christensen på banen fra start sig knusende sikkert adgang til gruppespillet med en 6-1-sejr hjemme over Young Boys.

Mönchengladbach havde vundet det første opgør i Schweiz med 3-1, så da Thorgan Hazard, som er lillebror til den berømte Eden, bragte tyskerne på 1-0 efter ni minutter i returopgøret, var spændingen punkteret. Allerede ved pausen førte den tyske klub med 3-0.

Jannik Vestergaard startede på bænken, men kom i aktion efter 53 minutter.

Til gengæld bliver Champions League uden danskerne i Ajax.

Den hollandske topklub var tvunget til at score i Rusland mod FK Rostov efter 1-1 i en første kamp, men russerne var klart farligst, og deres 1-0-mål i første halvleg var fortjent.

Fra anden halvlegs start blev Lasse Schöne skiftet ind, og han fik 12 minutter senere selskab af Kasper Dolberg. Det hjalp dog ikke det store, for et kvarter inde i anden halvleg havde russerne bragt sig på 3-0.

Kampen sluttede 4-1 i russisk favør, efter Kasper Dolberg otte minutter før tid havde fremtvunget et straffespark med medfølgende udvisning.

Det kan du se her:

Fra onsdagens øvrige kampe i Champions League-kvalifikationen kom ud over FC København også Manchester City videre.

Du kan se afgørelsen af Citys kamp mod Steaua her:

Lodtrækningen til gruppespillet finder sted torsdag. Den kan du følge live her på Ekstra Bladet.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+